Hospice Forum Danmark til møde med Bill Clinton

18. maj 2012
Tove Videbæk til konference om frivillighed den 21. maj.

Tove Videbæk til konference om frivillighed den 21. maj.
Landsformand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk deltager mandag den 21. maj i et møde med USA's tidligere præsident Bill Clinton. Via Realdania er Tove Videbæk pga. hendes mangeårige frivillige indsats som landsformand for Hospice Forum Danmark blevet personligt inviteret til konferencen "Civilsamfundets filantropiske stemmer".

Realdania ønsker via denne konference i Bella Centeret i København at skabe større opmærksomhed og dialog om velgørende fonde og foreninger og deres rolle i samfundsudviklingen. De to hovedtalere på mødet vil være USA's tidligere præsident Bill Clinton og den anmelderrose forfatter til bogen "Philanthro-capitalism", Matthew Bishop, der er erhvervsredaktør ved det britiske ugemagasin The Economist.

Bill Clinton er fortaler for en ny og anderledes måde at drive filantropisk virksomhed på. Matthew Bishop er optaget af begrebet "filantro-kapitalisme", hvor man kombinerer "hjerte med forstand". Nøgleordene er engagement, risikovillighed, innovation og samfundsmæssig udvikling. Begge vil bidrage til den danske debat og inspirere til nye måder at arbejde sammen på i krydsfeltet mellem civilsamfund, marked og stat.

Ud over de nævnte talere medvirker også bestyrelsesformand Stine Bosse, borgmester i Odense, Anker Boye, samt professor Anker Brink Lund, CBS og adm. direktør i Realdania, Flemming Borreskov.