Hospice kan også gå ud

Et hospice er ikke bare et fysisk sted. Det er en måde at pleje uhelbredeligt syge mennesker, som også kan fungere i andre rammer. Det bliver praktiseret i Nordsjælland og København, hvor hospicerne i Region Hovedstaden er opdelt i en sengeafdeling og en afdeling med udgående teams, som er to dele af samme organisation.

- De udgående hospiceteams er specialiserede grupper, som hjælper og støtter patienter og pårørende hele vejen igennem - også efter dødens indtræden, understreger Lisbet Due Madsen, der er hospiceleder på Arresødal Hospice.

De udgående hospiceteams har tre målgrupper, som alle retter sig mod mennesker med livstruende, komplekse sygdomme:

• Patienter der ønsker at forblive i deres eget hjem lige til det sidste og dø hjemme.
• Patienter der ønsker at være hjemme så længe som muligt, men komme på hospice, når de skal dø.
• Og patienter, der bliver udskrevet fra hospice, fordi de ikke længere har behov for den specialiserede palliative indsats, som kræver indlæggelse.

- Det helt afgørende er, at vi kan yde en tværfaglig indsats. Vi har en støtte- og konsulentfunktion og arbejder altid tæt sammen med den praktiserende læge og med hjemmeplejen.

- Det særlige er, at vi giver en specialiseret indsats, hvor alle faggrupper tages i brug. Det handler om at hjælpe med ikke bare de fysiske smerter, men også med de åndelige, de sociale og eksistentielle udfordringer. Det er selve den filosofi, der er i hospicetanken, som vores medarbejdere tager i anvendelse, hvor det handler om at være der for mennesker, som skal dø og for deres familie, siger hun.

Tryghed og kontinuitet

De udgående hospiceteams tager sig af uhelbredelig syge, som har komplekse symptomer. Og der er særligt to ord, som karakteriserer arbejdet; tryghed og kontinuitet.

- Noget af det vigtigste er, at patienterne altid ved, hvordan de kan få fat på os. Det betyder ikke, at vi skal have kontakt hele tiden og uafbrudt, men bare fornemmelsen af, at man ved at man kan få kontakt med de mennesker, man har brug for, betyder rigtigt meget og giver en stor tryghed for patient og pårørende, mener hun.

- Vi tager telefonen døgnet rundt og har mulighed for at give råd og vejledning og tjekke i journalen, om der er noget særligt, vi skal være opmærksomme på. Sygeplejerskerne kan kontakte en læge, hvis der er noget, de ikke selv kan rådgive om, og lægen kan kontaktes døgnet rundt. Hjemmeplejen kan også ringe ind og få vejledning, hvis de har brug for det.

- På den måde kommer der flere faglige øjne på mennesker, som har brug for lindring i den sidste tid, siger Lisbet Due Madsen, der understreger at opgaven for de udgående hospiceteams i høj grad også er at støtte de mennesker, der er omkring den døende.

Samtaler om livet og døden

Jette Riis er leder for de udgående hospiceteams på Sankt Lukas Hospice. Hun lægger vægt på, at medarbejderne her har stor faglig ekspertise, når det gælder samtaler med mennesker, der ved at de ikke kan helbredes.

- Nogle bliver meget handlingsrettede og lægger planer for deres begravelse, mens andre slet ikke vil tale om døden. Uanset om den syge er til det ene eller det andet, så kan de pårørende have andre måder at agere på og man kan have forskellige dagsordner på hinandens vegne, siger Jette Riis og tilføjer, at meget af det arbejde, der foregår i det udgående hospiceteams, handler om lindring og om at følge familierne på den vej, som ingen kender i detaljer.

- Vi har en stor portion faglig erfaring, men hver enkelt situation er jo unik. Tilbagemeldingen fra familierne er, at det giver en fantastisk tryghed, at vi er der. Vi er der også i de situationer, hvor patienter skifter fra at være på hospice til at komme hjem og det giver en sammenhæng i deres forløb.

Den bedste samtale

Samtalerne med de udgående hospiceteams foregår hjemme hos folk i deres egne trygge rammer. Når teamet kommer hjem er der typisk afsat en time til besøget. Det betyder, at det ikke bare handler om at afklare og løse faktuelle problemer og komme hurtigt videre.

Der er tid og ro til også at tale om, hvad der har betydning for både den syge og for den pårørende.

- Vores målsætning er at give bedst mulig lindring og bedst mulig livskvalitet. Og livskvalitet er noget, som vi kun selv kan definere. Det er kun mig, der ved, hvad der er livskvalitet for mig, og derfor er vi nødt til hele tiden at få afstemt med patienterne, om vi er der, hvor vi skal være, siger Jette Riis.

For nylig kom to af hendes kolleger tilbage fra et hjemmebesøg med en præcis besked fra en patient og en pårørende. De havde været glade for besøget og udtrykte det meget klart, da de fortalte, at det havde været den bedste samtale om deres situation i hele mandens sygdomsforløb, som de lige havde haft.

Tekst af journalist Lene Stærbo