Hospice Limfjord oppe i fulde omdrejninger

12. januar 2008
Fra 1. januar er man oppe på fuld bemanding, og derfor klar til at udnytte kapaciteten.
Siden åbningen af Hospice Limfjord, har man kun haft seks senge i brug. Hospicet har plads til 12 patienter, men der har indtil nu ikke været bemanding nok til at have fuld belægning.

Men fra 1. januar er man oppe på fuld bemanding på personalesiden, og derfor klar til at udnytte kapaciteten fuldt ud.

- Vi er glade for at vi nu er oppe på fuld styrke. Vores patienter kommer fra Viborg, Skive, Holstebro og Silkeborg-egnen, og er for det meste kræftsyge patienter, der bliver indlagt for at få lindring for sygdommen, eller for at få sluttet livet på en stille og god måde, fortæller Birte Markfoged, der er hospicechef i Skive.