Hospice-optimisme på Djursland

29. november 2003
Med finansloven for 2004 vurderer initiativ-gruppen bag et hospice på Djursland, at der er kommet flere muligheder for at få en nødvendig driftsaftale.

Jørgen Bollerup Hansen skrev 27.11.03 i Århus Stiftstidende:

Artiklen i uddrag:

Projektet Hospice på Djursland, der omfatter Rotary klubberne på Djursland, foreningen Hospice på Djursland og Kræftens Bekæmpelse på Djursland, er således optimister. Hidtil har en driftsaftale med amtet været en forudsætning for, at projektet kunne komme videre.

- Men selv om det fortsat er ønskeligt at få amtet med i spidsen, er det i dag tilstrækkeligt, at et antal kommuner går ind for, at et hospice kan etableres, idet amtet i så fald i henhold til reglen om frit sygehusvalg er forpligtet til at betale sin del af regningen. Den oplysning har vi fået under et besøg i Sundhedsministeriet, siger to af initiativtagerne, Tage Skovgaard og Thorbjørn Skovrup.
 
Læs hele artiklen her

Link til foreningen Hospice på Djursland