Hospice på Bornholm - en mulighed ?

29. marts 2004
DR Bornholm har haft formanden for Hospice Forum Danmark i studiet efter møde på Bornholms Centralsygehus i lørdags - klik på overskriften og læs mere

Der bliver nu også drøftet hospice på Bornholm
 
Link til DR's hjemmeside med omtale af nyhedsudsendelse mandag d. 29.03.04 kl. 07:00
 
Bornholms Centralsygehus tilbyder i dag stillestuer på sygehuset og såkaldt palliative teams, men blandt andre netop Ældre Sagen mener, at der er behov for en udbygning af tilbuddet.
 
Omtalen kommer efter et velbesøgt møde i Ældre Sagen, der har 2.600 medlemmer i lokalkomiteen på Bornholm.

Mødet fandt sted på Bornholms Centralsygehus lørdag eftermiddag. Tilstede var repræsentanter for sygehusledelsen og Regionskommunens sundhedsudvalg.
 
Der blev bl.a. drøftet en mulig særlig "bornholmerløsning", som vil være nødvendig, hvis øen med kun 44.000 indbyggere skal kunne drive et hospice. Der må nytænkning til, hvis det frie hospicevalg også skal være et reelt valg for bornholmere. Normalt kræver en hospiceseng et befolkningsunderlag på omkring 20.000 mennesker.
 
Mødets tema:
Hvordan får vi etableret et hospice på Bornholm, eller hvad er alternativet?

Har vi ikke de samme rettigheder på Bornholm med hensyn til at få etableret et hospice, som man har i det øvrige Danmark?
 
Læs mere om arrangementet bag dette link
 
Følge hospicedebatten på Bornholm i DR
 
Hospice:
Der findes ingen dansk oversættelse for ordet hospice, som er latinsk og betyder gæstebud eller herberg, men hospice er et sted, hvor uhelbredeligt syge og døende mennesker i fred og ro kan få hjælp til at reflektere over det liv, der om kort tid vil være forbi.

Et Hospice er for mennesker, der lider af en fremadskridende, uhelbredelig sygdom, hvor al helbredende behandling er afsluttet og hvor man forventer kort levetid.