Hospice på Lolland bliver klar i tide

28. september 2009
Terminerne holder og patienterne kan flytte ind på Svanevig Hospice i januar.

Entreprenøren afleverer den 1. december, vi holder åbent hus den 20. januar, og patienterne flytter ind 26. januar, siger Birgitte Fagerlund til Lolland-Falsters Folketidende.
Hun er tiltrådt stilling som hospicechef for Svanevig Hospice i Bandholm på Lolland og har også ansat læge og souschef.

Niels Møller, der er praktiserende læge i Maribo i dag bliver hospicets læge.

Om kort tid bliver de øvrige omkring 30 stillinger, der skal gøre hospice til en af Bandholms største arbejdspladser slået op.

Til de 12 patienter skal der ansættes en snes sygeplejersker, en fysioterapeut, pedel, køkken-og rengøringspersonale og en frivilligkoordinator.