Hospice Vendsyssel skal i gang med at bygge

20. maj 2012
Nyt hospice med flere pladser i Frederikshavn.
Nyt hospice med flere pladser i Frederikshavn.

Den selvejende institution Hospice Vendsyssel nu kommet så langt med planerne om at bygge nyt, at der holdes licitation, skriver Nordjyske.dk
Hospice Vendsyssel har siden 2008 haft lokaler hos plejecentret Kastanjegaarden i Frederikshavn, mens det nye hospice kommer til at ligge på Suderbovej 55 i Frederikshavn.
Mens man hidtil har haft seks pladser, bliver der ni i det nye hospice, som desuden er disponeret til at kunne rumme yderligere tre, oplyser arkitekten bag det nye byggeri, Mads Østergaard fra Østergaard Arkitekter ApS, Aalborg.
Byggeriet kommer i alt til at udgøre 1825 kvadratmeter bruttoetageareal samt kælder på 200 kvadratmeter. Det nye hospice skal stå færdigt i sommeren 2013.
I udformningen af byggeriet er udsigten prioriteret højt, således at alle patientstuer er placeret mod sydøst og den attraktive udsigt til Kattegat. Samtidig indgår de grønne udearealer ifølge arkitekten i et tæt samspil med fredskoven mod nord, som der er skabt adgang til via et stinet.
Udover patientstuerne kommer hospicet til at omfatte to pårørendeværelser, behandlingsorienterede rum, wellnessrum, samtalerum, sakralt reflektionsrum, administrative kontorer, møderum til undervisning, multisal, opholds- og spisestue samt personale og køkkenfaciliteter.