Hospicelån vækker bekymring

03. maj 2013
Regionen er utilfreds med at skulle garantere for lån til Hospice Vendsyssel.

Regionen er utilfreds med at skulle garantere for lån til Hospice Vendsyssel.

Næsten 30 millioner kroner koster det at opføre det ny Hospice Vendsyssel i Frederikshavn. I det beløb er der ikke medregnet udgiften til inventar. Her må Hospice Vendsyssel nu optage et lån på 3,5 millioner til inventar.
Det får det nordjyske regionsråd til at rynke brynene, skriver NORDJYSKE.
Regionsrådet sagde tirsdag god for lånet til inventar.
- Men det sker kun nølende, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).
Hun mener, at udgiften til inventar normalt regnes med i anlægssummen.
Formanden for Hospice Vendsyssel Per Nilsson (V), er uenig.
- Anlægssummen blev udregnet af regionens teknikere. Beløbet var uden udgiften til inventar, mener Per Nilsson.