Hospicemetoder vinder indpas på plejecentret

Palliation var i mange år forbeholdt kræftpatienter på hospice. Men filosofien om smertelindring og eksistentielle samtaler har bredt sig til andre patientgrupper og nu også til mange plejehjem over hele landet.

Det fremgår af et interview med sygeplejespecialist Rita Nielsen i fagbladet Sygeplejersken. Rita Nielsen er sygeplejerske og master i etik og religionsfilosofi Rita Nielsen. Hun var indtil for nylig klinisk sygeplejespecialist på Diakonissestiftelsens Hospice. Hun er også forfatter til flere bøger om døden, sorg, den åndelige dimension og palliation.

- Alle, som flytter ind på et plejehjem, ender med at dø, så jeg tror ikke, at det ødelægger noget at tale om det. Man har modstand mod at tale om døden, men erfaringen viser, at når man har talt om det, der er svært, så er det en lettelse. Så er det på plads, siger hun og oplever, at interessen for at arbejde med palliation på plejecentre er stor.

Hun råder ledere af plejecentre, som vil udvikle den palliative pleje, til at kigge på de kompetencemodeller, der er udviklet af Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats, DMCG-PAL.

- Det er ikke alle sygeplejersker, som ved, at de kompetencemodeller findes og kan bruges til at videreudvikle sig. Man kan holde dem op for sig som et spejl eller en kompasretning og se på, hvad man mangler, og herefter tilrettelægge undervisningen, siger Rita Nielsen.

Når hun underviser, oplever hun især, at personalet er interesseret i viden om, hvordan man taler med beboerne om døden - også de demente beboere.

"Jeg møder meget modstand, når jeg siger: " I skal sætte jer ned og snakke med dem om døden. I skal være obs på de antydninger, de kommer med. De er godt selv klar over, at de skal dø, og I er nødt til at tage den samtale med dem. Man er generelt meget bevidst om at tage sig af de demente, men det handler ofte om, at de skal leve og have et godt liv. Men man skal huske også at tænke på den del med døden, og hvordan man gør med det, siger Rita Nielsen.