Hospicer - en mellemstation?

28. oktober 2011
I England er hospice blot et sted for afklaring.
I England er hospice blot et sted for afklaring.

Hospicer skal hjælpe folk til at blive afklarede omkring døden og stabilisere dødssyge, så de kan dø hjemme eller på et hospital.
Sådan lyder filosofien fra den britiske professor emeritus Malcolm Payne. Han er tilknyttet det første britiske hospice, St. Christophers, i det sydlige London. Her er filosofien at give folk en god død - og ikke mindst gøre døden til en god oplevelse for de pårørende, skriver Kristeligt Dagblad.
Omkring 2000 patienter passerer gennem St. Christophers Hospice hvert år. Men det er meget få, der rent faktisk dør der.
"Folk kommer ikke for at dø, men for at blive stabiliseret, så de kan dø i hjemmet eller på et plejehjem," pointerer Malcolm Payne.