Hospicestøtteforeningen i Holstebro meddeler

05. december 2004
Ansøgning sendt&nbsp;til Indenrigs- og sundhedsministeriet fra formanden Poul Bjerregaard - <STRONG>klik på overskriften og læs hele&nbsp;ansøgningen</STRONG>

 

hospicelogo_-_sct._jorgen.jpg
 
Indenrigs og Sundhedsministeriet
Ansøgning til Hospice puljen
Slotsholmsgade 10 - 12
1216 København K                                                

 

Holstebro d. 05.12.04


Fastholdelse af ansøgning om etableringstilskud og driftstilskud til Sct. Jørgen Hospice

På vegne af den Selvejende Institution Sct. Jørgen Hospice (endnu ikke stiftet), ansøger Støtteforeningen for Sct. Jørgen Hospice om andel i Hospicepuljen.

Ansøgningen andrager etableringen af et hospice med 12 sengepladser og driftstilskud hertil.

Sct. Jørgen Hospice Ringkøbing's ibrugtagning er planlagt med en belægningsprocent på 75, personalenormeringen er beregnet, således at denne svarer til den her forudsatte belægningsprocent.

Med etableringen af 12 pladser sikres det, at der kan være mulighed for åbne indlæggelser, og at udskrevne patienter kan tages ind, når der er behov. På årsbasis vil der, når hospice er taget fuldt ud i brug, være i gennemsnit 9 pladser belagt.

Der ansøges derfor om etableringstilskud til 12 pladser, og om driftstilskud til i alt 9 pladser.
Dvs. i alt kr. 6 mio. til etablering og kr. 4,5 mio. til drift.

Foreløbig tidsplan for etablering af Sct. Jørgen Hospice:
Denne tidsplan vil blive forskudt i forhold til tidligere med ca. 6 mdr.

Maj 2005: Stiftelse af den selvejende institution og indgåelse af driftsoverenskomst.

Byggefase: Holstebro Kommune har givet tilsagn, om at donere en grund beliggende på Sportsvej i Holstebro i umiddelbar nærhed af Holstebro Sygehus.

1. marts 2006:       Stillingen som hospice chef tiltrædes
1. maj 2006:          Souschef og udviklingssygeplejerske tiltræder
15. juli 2006:          Plejepersonale tiltræder.
15. august 2006:    Køkkenassistent, fysioterapeut og musikterapeut 
                              tiltræder.
31. august 2006:     Hospice modtager de første patienter.

Vedtægter for den Selvejende Institution og driftsoverenskomst mellem Ringkøbing Amt og den Selvejende Institution Sct. Jørgen Hospice er ikke forhandlede, men Støtteforeningen håber, at dette vil være på plads primo 2005.

Projektbeskrivelsen for Sct. Jørgen Hospice er udarbejdet på et tidligere tidspunkt; derfor er ansøgningen vedlagt et resume heraf som primært fokuserer på en opdatering af økonomien.

Støtteforeningen Sct. Jørgen Hospice håber med denne ansøgning, at have levet op til de krav, der er for tildeling/reservering af midler fra hospicepuljen. Såfremt der er uafklarende spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed for besvarelse af eventuelle uafklarede spørgsmål.

Vedlagt denne ansøgning er:
1. Projektbeskrivelse for Sct. Jørgen Hospice
2. Resume af projektbeskrivelse Sct. Jørgen Hospice,- indeholdende opdateret økonomi og personaleoversigt.


Med venlig hilsen

Poul Bjerregaard
Formand for Støtteforeningen for Sct. Jørgen Hospice