Hospicetanken skal ud at virke

Cicely Saunders grundlagde det første moderne hospice i London i 1967 og i 1992 kunne Sankt Lukas Stiftelsen åbne dørene til det første danske hospice.

"Gennem årene er der udviklet og opsamlet en enorm værdifuld viden på landets hospicer. Det er en viden, der skal bredes ud til langt flere sammenhænge. Men det er ikke en viden, der kan stå alene", mener Kristoffer Marså, der er speciallæge i lungemedicin og læge på Arresødal Hospice, og fortsætter "Hospicernes viden skal møde den viden og den ekspertise, der er oparbejdet i andre sammenhænge som fx på plejecentre, så man sammen kan udvikle de fagligheder, der er brug for i de forskellige sammenhænge, hvor man arbejder med alvorligt syge mennesker".

På hospice er 94 - 96 % af de indlagte kræftpatienter, mens det er helt andre patientgrupper, man møder i eksempelvis hjemmeplejen eller på landets plejecentre. Derfor mener Kristoffer Marså, at der er vigtigt, at vi lærer at udvikle viden og nye tiltag tværsektorielt.

"De forskellige sammenhænge eller sektorer kan noget forskelligt, fordi de møder forskellige mennesker i deres daglige virke. Men ingen kan det hele på egen hånd og derfor skal vi blive langt bedre til at bruge hinandens viden gensidigt, så fx en SOSU-hjælper på et plejecenter kan lære om palliation af en hospicesygeplejerske, mens hospice-sygeplejersken måske skal lære om den bedste pleje af borgere med demens af en SOSU-assistent fra et demensplejecenter", siger Kristoffer Marså.

For Olav Nørgaard, der er formand for Hospice Forum Danmark, handler det også om, at der sættes ind meget tidligere i et forløb for en patient med alvorlig sygdom.

"Hvis vi kan få sikret den enkelte patient en samtale om ønsker til livskvalitet og behandlingsforløb allerede i det øjeblik man får diagnosen, så kan vi også sætte tidligere ind med palliativ behandling", siger han.

For Kristoffer Marså handler det om at få kombineret tilgangene fra palliation, der som udgangspunkt fokuserer på at lindre smerte og rehabilitering, der i udgangspunktet har fokus på at genvinde og styrke fysiske funktioner og aktive færdigheder til at leve bedst muligt trods sygdom.

"Hvis vi kunne kombinere de to fagligheder på en måde, så vi kunne bruge elementer fra rehabiliteringens fokus på gøren med palliations fokus på væren, så kunne begge fagligheder komme endnu mere til sin ret og gøre gavn for patienterne", udtaler han.

Der er allerede indenfor begge tilgange fokus på og bred erfaring med tværfagligt samarbejde, så denne kombination ville være en videreudvikling af det tværfaglige.

"Det kræver naturligvis et mod og en vilje fra mange sider, hvis man på den måde skal gøre op med grænserne for forskellige fagligheder, " siger Olav Nørgaard "Men det er samtidigt bydende nødvendigt, at vi begynder at gøre noget anderledes, hvis vi skal kunne imødekomme behovene hos de mange patienter, der lever længere og længere til trods for at have fået en alvorlig sygdom".

Når det så er sagt er både Kristoffer Marså og Olav Nørgaard enige om, at det er et komplekst problem at nå ud til alle mennesker med alvorlig sygdom med de rette palliative tilbud, som på ingen måder har en nem løsning.

"Løsningen ligger ikke i at tro, at alle skal på hospice i den sidste del af deres liv - men derimod i at gøre vores samlede sundhedstilbud omkring alvorligt syge og svækkede borgere bedre ved at styrke den palliative faglighed på fx plejecentre, " siger Kristoffer Marså.

 "At et problem ikke har en nem løsning, må dog ikke forhindre os i at forsøge at løse det", slutter Olav Nørgaard.