Hvem bliver årets østjyde

07. december 2007
Formand til støtteforening instillet til finalist til Årets Østjyde
Formanden for Støtteforeningen for Hospice Djursland, Susanne Hogrefe er indstillet som finalist til Årets Østjyde.

I redaktionen krydses fingre for, at Susanne bliver Årets Østjyde for det store flotte arbejde, som hun sammen med flere andre har udført for at få bygget Hospice Djursland!

 

Her er den tekst der blev i instillingen af Susanne Hogrefe:

Susanne Hogrefe er formand for støtteforeningen for Hospice Djursland. En forening som siden 1999 har kæmpet for at få etableret et hospice på Djursland. Susanne har med en fantastisk entusiasme og udholdenhed kæmpet for hospiceideen og dermed for at mennesker med uhelbredelig sygdom får mulighed for at leve den sidste del af livet i omsorgsfulde og trygge omgivelser. Denne mission er lykkedes. Hospice Djursland, som er smukt beliggende i Rønde med udsigt over Følle Bund, åbnede op for de første patienter november 2007. Susanne er virkelig en ildsjæl. Hendes gå på mod og evne til at samle mange forskellige mennesker for en fælles sag er stor. Dette ses tydeligt på foreningens medlemstal. Hun står i dag i spidsen for Danmarks største hospicestøtteforening med ca. 2600 medlemmer. Et imponerende antal som gennem deres medlemsskab står bag hospiceideen. At det lykkedes skyldes i høj grad Susanne. Hun viger aldrig fra det mål hun har sat sig, og hun smitter med sin tro på at:" Har vi en god sag, støtter vi hinanden så skal det nok lykkes". Det har hun holdt fast i på trods af, at meget af arbejdet fra 1999 til 2004 til tider var "meget op af bakke". Susanne udviser altid et fantastisk overskud. Udover at bruge rigtig meget tid på etableringen af Hospice Djursland, passe sit arbejde, sin store familie, er hun er altid smilende og imødekommenede og ikke mindst er hun iderig. Hun er meget bevidst om, at netop den evne vil blive den fremtrædende i årene fremover. For selv nu ,hvor det nyetablerede hospice er kommet i drift, er der fortsat behov for en aktiv støtteforening. Susanne fortjener i høj grad at blive hædret som Årets østjyde 2007. Mange mennesker i svære situationer vil i mange år fremover få gavn at Susannes fantastiske arbejde.
Indstillet af Dorit Simonsen