Hvor vil du tilbringe den sidste del af dit liv?

"Sygehuset bliver sidste stop for hver anden dansker, selvom 8 ud af 10 helst vil dø hjemme eller på hospice (). Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at tale med og indrette forløbet efter den døendes og de pårørendes ønsker til den sidste tid."

Det skriver REGIO, som er Danske Regioners Analysemagasin (september 2014).

Det viser sig nemlig ud fra flere undersøgelser, at 55 procent af adspurgte danskere ønsker at dø hjemme, 28 procent ønsker at dø på hospice, fem procent ønsker at dø på sygehus, og en procent ønsker at dø på plejehjem.

For tiden køres et projekt omkring samarbejde imellem sygehuse, praktiserende læger og hjemmeplejen for at give mulighed for, at flere kan dø i eget hjem.

Forsker Karen Marie Dalgaard fra Videncenter for Rehabilitering og Palliation på Syddansk Universitet (REHPA) udtaler på baggrund af grundig forskning på området, at det godt kan være, at en patient ønsker at være hjemme, men "måske udvikler sygdommen sig på en måde, som gør det vanskeligt at give den syge lindring derhjemme, og måske får den døende mere behov for hjælp, end de pårørende har viden eller erfaring til at klare".

Ligeledes er det ikke alle pårørende, der kan klare en døende patient hjemme i længere tid. I en artikel i Kristeligt Dagblad den 2. november 2015 med overskriften "Pårørende knækker nakken på pleje i hjemmet" konkluderes det, at alt for meget overlades til de pårørende, som risikerer selv at blive syge.

De fleste danskere vil som nævnt helst tilbringe den sidste tid i hjemmet. Og derfor er der i sundhedsvæsenet en målsætning om, at flere danskere skal plejes og måske endda dø i deres eget hjem. Til det siger forsker Karen Marie Dalgaard fra REHPA advarende, at "Den udvikling er i færd med at skabe en helt ny patientgruppe, nemlig de pårørende, som i mange tilfælde kommer til at stå med langt mere ansvar, end de har bedt om og kan overkomme".

Foreningen Pårørende i Danmark er enig og udtaler på baggrund af en undersøgelse blandt 1150 pårørende vedrørende deres helbred, at "en bred vifte af (pårørende led af) både fysiske og mentale problemer som depression, stress, dårlig søvn og social isolation", og "Når de (pårørende) finder ud af, at opgaven er for stor, står de med en grim blanding af skyld og skam og splittelser over, hvorvidt de skal passe på den syge eller passe på deres eget helbred."

På Aarhus Universitetshospital har man gode erfaringer med at tilbyde samtaler om den sidste tid til primært kræftsyge patienter. Samtalerne afdækker ønsker til den sidste tid som eksempelvis hospice eller muligheden for at dø hjemme, men også om der eventuelt skal gives livsforlængende behandling.

Der er en vis uenighed om, hvor det er bedst for patienter at tilbringe den sidste tid. Det vigtigste i den problematik må vel være, at patienten kan være der, hvor vedkommende selv ønsker at være. Samt hvor der i den pågældende situation kan gives den bedste livskvalitet og lindring helt ind til døden.

Det drejer sig helt konkret om, at hvert menneske skal kunne have livskvalitet helt til den sidste dag med omsorg, pleje, smertelindring og sjælesorg. Og dette kræver, at vi i Danmark generelt fokuserer mere på palliativ indsats, både den basale i kommunerne og den specialiserede palliative indsats. Det er ikke et enten-eller, men et både-og!

Klummen er bragt i Kristeligt Dagblad 11. april 2016