Hvordan lever man med sorgen over at miste et barn?

06. maj 2016
Esben Kjær mistede sin 7 årige søn til kræft og har nu skrevet en bog om, hvordan familien lever videre med sorgen over tabet af Sebastian.


"Sorg er gigantisk og noget, der ændrer folk for evigt. Jo før vi indser det, jo bedre" siger Esben Kjær til Berlingske Tidende, som har mødt ham for at tage en snak om processen ved at skrive en bog om det at leve med sorgen.


Esben Kjær fortæller videre om oplevelsen af at blive mødt med en forventning om, at sorgen over tabet af sønne var noget, de skulle igennem og overstå inden for en given tidsperiode. Den forestilling vil han gerne gøre op med og i stedet opfordre til, at sorgen og kærligheden til den afdøde for lov at få en naturlig plads i det liv, de efterladte fortsat skal leve.


Bogen "Min usynlige søn - kunsten at leve med sine døde resten af livet" udkommer på forlaget Gyldendal den 10. maj.


Du kan læse hele interviewet på Berlingske Tidendes hjemmeside her