Ildsjæl med musikken som hjertesag

En regnvåd torsdag eftermiddag træder jeg ind på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg for ved selvsyn at opleve "De glade spillemænd" i aktion. Allerede på vej op ad trappen til dagligstuen på 2. sal strømmer den gode stemning mig i møde.

Stuen er fuld af forventningsfulde patienter og pårørende, der er ved at få skænket forfriskninger fra barvognen i glassene, så de er klar til koncert. I skødet har de hver et eksemplar af sæsonens sangbog fra "De glade spillemænd" fyldt med gamle kendinge af forårssange og andre melodier, som er blevet ønsket gang på gang gennem de seneste år, når spillemændene har været rundt og spille.

Da alle har fået lidt i glasset, går spillemændene i gang og forsigtigt begynder publikum at nynne med, fødder rundt om vipper i takt til tonerne fra violinen og de tre harmonikaer og smilene bliver bredere og bredere i takt med, at minderne knyttet til melodierne træder frem i erindringen. Og da spillemændene tager hul på temaet til tv-serien "Matador", kommer der prompte flere kommentarer fra publikum - her kan alle være med. Kurt griber kommentarerne og snart er en livlig snak i gang på tværs af stuen om, hvordan flere kan huske den tid "Matador" portrætterer og hvordan det var i de små byer. Minderne, der er knyttet til at have set serien ad flere omgange eller oplevelsen i at have besøgt "Korsbæk på Bakken".

Men det er ikke kun de ældre tilhørere, der røres af musikken - for i dag er der publikum i alle aldre til stede, da en af patienterne har besøg af sine to børnebørn. De lister sig forsigtigt op ad trappen og er i første omgang lidt skuffede over, at spillemændene sidder lige foran den trappe, der fører op til hospicets legerum. Men de giver musikken en chance og sætter sig til rette i hver sin stol på bagerste række og drengen på 4-5 år lyser op i et stort smil, da "Jeg ved en lærkerede" toner ud af harmonikaerne - for den kender han fra børnehaven og gør så sit bedste for at synge med. Og med ét har musikken bygget bro mellem de mange generationer i rummet.

Og netop det, at musikken kan noget helt særligt, er vigtigt for Kurt og de øvrige tre spillemænd, som har "vagten" i dag. De fortæller alle fire begejstrede om øjeblikke fra de utallige gange, de har været ude at spille sammen. Det hele startede for næsten 10 år siden, da Bente Gemmer spurgte Kurt Juncker, om han ville være med til at spille på Carolineparkens plejecenter i Varde, hvor de for ikke så længe siden kunne fejre 100 gangs jubilæum.

Det har siden udviklet sig og for 5 år siden blev "De glade spillemænd" en af del Aflastningstjenesten og begyndte så også at spille fast på Hospice Sydvestjylland en gang om måneden ved siden af, at de spiller på en række plejecentre i Esbjerg og Varde.

"Jeg syntes, der manglede noget mere musik på hospice" forklarer Kurt "Og derfor begyndte vi også at spille herinde".

De understreger alle fire vigtigheden af, at det er musik, som patienter og pårørende kan genkende, så den bliver en vej til at genopleve minder, der er delt gennem livet. "De glade spillemænd" spiller også til erindringsdans for svært demente. Her fortæller de om, hvordan musikken nedbryder sprogets grænser og fremkalder reaktioner hos nogle af de demente, som ellers har mistet sproget og dermed et langt stykke hen ad vejen muligheden for at kommunikere med andre.

"Når foden pludseligt begynder at vippe i takt til musikken, så ser man en reaktion. Det er noget med, at musikken husker du med kroppen" fortæller Ove Nørlund, der er på gæstevisit som spillemand.

Alle fire er de enige om, at det er en stor fornøjelse at være frivillig i "De glade spillemænd" og de nyder at komme ud og spille. Man får så meget igen lyder det enstemmigt fra dem og Martin Jørgensen uddyber: "Man får så mange smil tilbage."

Der kan være stor forskel på, hvor mange der dukker op i dagligstuen, når de spiller på hospice, da det jo afhænger helt af, hvor friske patienterne er. Men spillemændene har en fast aftale om, at de spiller uanset, hvor mange der er i stuen - for musikken kan jo høres på patientstuerne, så selv om en patient er for svag til at komme hen i dagligstuen, kan de sagtens få glæde af musikken alligevel.

Enkelte gange ønsker nogle af de patienter, der er for svage til at komme hen i dagligstuen, at spillemændene kommer tættere på og så spiller de ude foran selve stuen.

"De glade spillemænd" er ude omkring 100 gange om året for at spille, så der er en del aftaler at holde styr på for Kurt Juncker som koordinator. Men han er glad for opgaven.

"Det er fantastisk og jeg får aldrig nej, når jeg ringer til en af de 15 spillemænd for at spørge, om de kan den eller den dag", siger Kurt med et stort smil og lover, at han ikke har planer om at stoppe foreløbigt.

Her ses Kurt Juncker Jensen sammen med Laila Munk Sørensen fra Hospice Forum Danmarks bestyrelse, da han på årsmødet fik overrakt prisen som årets ildsjæl.