Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Hospice Forum

04. juni 2006
Hermed indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Hospice Forum.

På den ekstraordinære generalforsamling i Hospice Forum lørdag den 6. maj, lykkedes det ikke at finde en ny kandidat til formandsposten. efter at Ole Bang, som havde været formand gennem 5 år ønskede at stoppe.

Bestyrelsen blev derfor pålagt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling til afholdelse inden 31. august 2006.

Bestyrelsen indkalder hermed - og i henhold til foreningens vedtægter, § 6 - til ekstraordinær generalforsamling således:

Tid: Lørdag den 24. juni kl. 13.30
Sted: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Valg af formand for 1 år
     a. Som ny formand foreslår bestyrelsen Tove Videbæk
     b. Forslag fra medlemmerne skal fremsættes skriftligt over for formanden og være denne i hænde senest 
         lørdag den 17. juni kl. 14.00
3. Præsentation og drøftelse af Handlingsplan for Hospice Forum Danmarks arbejde 2006-2008"
4. Eventuelt

Generalforsamlingen forventes at slutte kl. ca. 16.00, hvor der serveres kaffe, te og kage.

Handlingsplanen, foreningens reviderede vedtægter samt oversigt over foreningens medlemmer og disses stemmetal fremgår af bilag.

Opmærksomheden henledes på følgende regler vedr. afstemninger:

  • hver lokal støtteforening og hospiceforberedende gruppe har 2 grundstemmer plus 1 stemme pr. påbegyndt 300 medlemmer (opgjort pr. 1. januar 2006)
  • hver hospice-bestyrelse har 2 stemmer
  • medlemmer af bestyrelsen har 1 stemme hver

Med venlig hilsen - og vel mødt!


Alf Mulnæs
fg. formand


Bilag:
1.