Jeg er taknemmelig

21. december 2003
Før opholdet på hospice havde Poul Erik Schütz det rigtig skidt. Nu har han fået et langt mere positivt syn på sin sidste tid.

Jeg er taknemmelig

Af Ninette Zacho Bradsted

Poul Erik Schütz har de seneste seks uger boet på stue 7 på Sankt Lukas Hospice i Hellerup.

Han har kræft og er uhelbredeligt syg. Han kan have dage eller uger tilbage af sit liv.

Men denne formiddag er det faktisk en livsglad 77-årig mand, vi møder.

Med lune tager han imod på sin en-mandsstue, hvor han har eget toilet, seng, tv, bord og stole til gæster, billeder af familien og så harmonikaen.

Jeg har ikke spillet i meget lang tid. Men i søndags havde vi julestue i fællesstuen, hvor jeg blev opfordret til at spille harmonika. Det var hyggeligt, og jeg skal nok komme til at spille mere på den her i december", siger Poul Erik Schütz.

For to år siden blev han opereret for kræft i endetarmen. Den hele blev fjernet og han fik en stomi. Siden stod det på kemo- og strålebehandling. Men han fik det værre og værre og flere røntgenbilleder blev taget. Til sidst stod det klart, at kræften havde bredt sig.

I dette forår fik Poul Erik Schütz den triste besked fra en overlæge: Vi kan ikke helbrede dig.

"Jeg blev chokeret men var klar over, at jeg måtte se kendsgerningerne i øjnene. Min kone har haft en hård tid med at passe mig og et stort hus. Inden jeg kom her, lå jeg nærmest i sengen dagen lang. Mine børn sagde, at jeg lignede en grøntsag", siger Poul Erik Schütz.

Ingen nævnte hospice
Det var ved familiens støtte, at Poul Erik Schütz, tog initiativ til at kontakte hospice. Tidligere havde han været indlagt i 33 dage på Hillerød Sygehus, og den oplevelse står for ham som "Fredericias banegård" med et rend af mennesker ud og ind ad stuen, som han delte sammen med op til otte andre patienter.

"Jeg nævnte ordet hospice for min egen læge, en mand i 60'