Kendskabet til hospice øger opbakningen

Atmosfæren på hospice kan gøre selv skeptikere til fortalere, fortæller Tove Videbæk.

Af Svend Løbner

Når man møder atmosfæren på et hospice kan man ikke andet end ønske at alle mennesker fik mulighed for at tilbringe deres sidste tid på hospice, fortæller landsformand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk.
Kendskabet øger opbakningen, både hos politikere, i medierne og blandt befolkningen.
- Men mange danskere ved stadig ikke, at hospice er for alle og at det er gratis for patienten at komme der. Derfor ligger der stadig et stort informations- og lobbyarbejde foran hospicebevægelsen, fortæller landsformanden.

Ro og rum til familien
Men heldigvis har Hospice Forum Danmark en god sag. Og når roen og atmosfæren på hospice slår de besøgende i møde, kan selv skeptikere blive vendt til fortalere, fortæller Tove Videbæk.
- Da vi i sin tid arbejde med sagen i Folketinget, var der mange, der ikke vidste, hvad et hospice var. Derfor kunne de ikke rigtig forholde sig til det. På en udvalgsrejse til Jylland tog vi derfor en afstikker til Sct. Maria Hospice i Vejle og da politikerne kom derind og mærkede atmosfæren, sagde de: "Nå, det er sådan det er!" Når mennesker får den aha-oplevelse kan de skifte mening fra det ene øjeblik til det andet.
Ud over atmosfæren oplever besøgende også, hvad personale og frivillige gør for de uhelbredeligt syge og døende. De oplever, at dagligdagen er på patientens betingelser og at de pårørende er med som ressource.
- Man skal ikke til en masse tests, man skal ikke til behandling, men der er ro, ro ro. Der er rum til hele familien. Og de pårørende er velkomne til at blive der - også om natten. Det er patienten, der sammen med de pårørende er totalt i centrum på et hospice, fortæller Tove Videbæk.

Kendskab giver opbakning
Hospice Forum Danmark inviterer til generalforsamling og årsmøde lørdag den 24. maj på Dalum Landbrugsskole i Odense. Allerede nu kan Tove Videbæk løfte sløret for en særdeles positiv årsberetning. Hun glæder sig især over den opmærksomhed og opbakning som hospicetanken har fået i befolkningen i 2013.
- Det oplever jeg både i hospicernes støtteforeninger og når jeg er ude og holde foredrag. Jeg møder også opbakning i avisartikler og elektroniske medier. I debatten om aktiv dødshjælp er det blevet helt naturligt at sige: "Jamen vi har jo også hospice! Så behøver vi slet ikke aktiv dødshjælp i Danmark!" fortæller Tove Videbæk og fortsætter:
- Jeg har været på rundtur hos politikere på Christiansborg, og de politikere som kender til hospice, fordi de enten har besøgt et eller har haft familie eller venner på hospice, de bakker helt op om sagen og siger: "Det skal vi have noget mere af!" Men det er klart, at der også er andre, som i stedet vil have flere palliative teams og mere palliation i kommunerne. Da svarer jeg: "Ja, det skal vi. Vi skal have det hele. For det skal være frit for mennesker at vælge, hvor de vil tilbringe den sidste tid".

Mere af det hele
Undersøgelser viser, at de fleste danskere vil slutte deres dage i hjemmet, og derfor skal alle sejl sættes til, både i kommunerne og i regionerne, mener Tove Videbæk:
- Vi skal satse på at uddanne hjemmesygeplejersker og gøre palliation i kommunerne endnu bedre, og vi skal uddanne og styrke de palliative teams på sygehusene og sørge for at der bliver flere af dem. Men samtidig er der mange, som ikke kan ligge hjemme, fordi forholdene ikke er til det. Enten duer det ikke boligmæssigt, eller også er der ingen mennesker omkring dem derhjemme. Da er det så godt, at vi har hospice
- Vi er ikke ensidige. Vi skal have mere palliation både i hjemmene, på sygehusene og via flere hospicer. Det var hospicebevægelsens grundlægger Dame Cicely Saunders' vision, at uhelbredeligt syge mennesker og deres pårørende skal have den støtte og omsorg, de har behov for, når de har behov for den, og hvor de end befinder sig. Det er det, vi arbejder for.

Da proppen røg af flasken
Det første hospice i Danmark så dagens lys, da Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup etablerede et hospice i 1992. Derefter begyndte hospicerne at skyde op i forskellige stiftelser - ud over Sankt Lukas Stiftelsen også i Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, Sct. Maria i Vejle og Kamillianergaarden i Aalborg.
- På den måde blev alle bekendt med, hvad et hospice er, og hvad man kan gøre for uhelbredeligt syge og døende mennesker. Og da vi fik vedtaget lovgivningen i 2004, som skulle træde i kraft i 2005, kom der gang i det. Jeg arbejdede dengang i Folketinget sammen med Esther Larsen (S) og Birthe Skaarup (DF) om denne sag. Sammen satte vi sagen på dagsordenen, så den blev drøftet i Folketinget. Den kom derfor også ud i medierne. I 2005 blev låget taget af, proppen røg af flasken, så at sige, og så var det bare fuld fart frem. Rundt omkring var støtteforeningerne klar, nogle af dem havde grund og tegninger klar, og så kunne de ellers gå i gang med det, som de havde arbejdet med og ønsket i så længe.
I dag er der 19 hospicer spredt ud over Danmark, men der er stadig blanke pletter på landkortet i Danmark.
- Vi prøver at være fødselshjælpere for hospice på Grønland. Det samme gør vi på Bornholm, hvor vi også i år deltager på Folkemødet i juni. Der kommer et helt hold fra Hospice Vendsyssel og hjælper os.

Børnehospice på vej
- Vi arbejder målbevidst på at etablere et aflastningssted for familier med børn med livstruende sygdomme - og nogle hospicepladser. Vi har lige sat en undersøgelse i gang om behovet for et sådant sted og regner med at undersøgelsen bliver færdig i år. Og så kan vi komme i gang. Først skal vi sikre driften. Det koster en døgntakst for hver patient, og det skal vi have sikret med det offentlige system. For tilbuddet om hospice skal være for alle, uanset om man er rig eller fattig, og det gælder også familier med syge børn.
- Vi håber også, at vi kan få oprettet et såkaldt Frivilligakademi, hvor alle frivillige kan blive rigtig godt klædt på til at hjælpe til på hospice og ude i hjemmene. Desuden skal vi jo have flere hospicepladser i det hele taget. Ifølge en ny rapport fra Region Midt blev 1500 alvorligt syge og døende henvist til hospice i 2013, men kun 815 kom på hospice. De 685 nåede det ikke! Og det er Region Midt som ellers er bedst udbygget med hospicepladser. Så man tør næsten ikke tænke på, hvordan det står til i de andre regioner!