Kommuner i kø for at få hospicer

08. oktober 2003
Hanne Fall Nielsen har interessant artikel i Politiken d.d. forud for presse- og informationsmødet i Odd Fellow Palæ'et d.d., hvor der fremlægges en plan med anbefalinger til de politiske beslutningstagere. (klik på overskriften og få adgang til hele artiklen)

En hospiceplads tæt på dig.
Næsten hver anden borgmester ser gerne, at tilbuddet om at slutte livet i en hospiceseng bredes ud over det danske land.

Det fremgår af Politikens Kommunerundspørge til samtlige 271 borgmestre, og det kommunale ønske falder dermed sammen med kravet fra en række foreninger under paraplyen Hospice Forum.

»Vi er ikke kommet langt nok, og af den statslige pulje på 20 millioner kroner er der foreløbig kun brugt godt syv millioner kroner«, siger Ole Bang, formand for Hospice Forum.
 
Link til hele artiklen på Politikens's netavis
 
En lille korrektion:
Formanden for Hospice Forum Danmark, Ole Bang er i artiklen citeret for:
»Vores undersøgelser siger, at der skal et befolkningsunderlag på 20.000 mennesker til at drive et hospice på 12 senge, og det skal være så stort for at være tilpas bæredygtigt rent fagligt«, siger Ole Bang.
 
Der skulle have stået: "et befolkningsunderlag på 20.000 mennesker pr. hospiceseng".
 
Rundspørge foretaget af Politiken:
Halvdelen af landets kommuner efterspørger flere hospicepladser i deres lokalområde. Dermed støtter de en række foreninger i Hospice Forum, som onsdag fremlægger en plan for et landsdækkende tilbud til døende.

Klik her og se din kommunes holdning til sundhedscentre og hospicepladser