Kræftplan virker - flere overlever

26. februar 2012
Ny stor undersøgelse offentliggjort

Ny stor undersøgelse offentliggjort

Tre ud af fire, der får en kræftdiagnose, er i live et år efter diagnosen, og det er omkring 10 procent flere end for 10 år siden. Det viser en stor undersøgelse, der er foretaget af Kræftens Bekæmpelse.

- Der er sket en ganske betydelig forbedring i forhold til overlevelsen, siden Danmark indførte den første kræftplan omkring år 2000, siger Hans Storm, overlæge og forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsen bygger på data fra Cancerregistret og viser, at henholdsvis 72 procent af mændene og 75 procent af kvinderne, der får en kræftdiagnose, er i live efter et år. Samtidig bliver forskellen mellem mænds og kvinders overlevelse stadigt mindre, skriver Kræftens Bekæmpelse.dk