Kræftramte kvinder er mere troende

18. august 2009
Kriser påvirker menneskers gudsforhold, viser ny undersøgelse.

Kriser påvirker menneskers gudsforhold, viser ny undersøgelse.
En ny stor undersøgelse af 3300 kvinder med brystkræft viser, at 83 procent af kvinderne troede eller troede i nogen grad på Gud eller en anden åndelig magt. Det er mere end gennemsnittet for danskere generelt. Det ligger nemlig på 60.
Undersøgelsen er foretaget af Psykoonkologisk forskningsenhed ved Århus Universitet.

- En af antagelserne er, at når vi står i nogle livsomstændigheder, hvor truslen imod os opleves som større, end det vi selv eller vores vanlige omsorgspersoner magter at beskytte os imod, så vender vi os imod noget, der er større end os selv, siger en af forskerne bag undersøgelsen, psykolog Christina G. Pedersen, til Kristeligt Dagblad.