Kursus i omsorg for døende

07. oktober 2011
Hospice i Aalborg inviterer til kursus den 10.-11. oktober
Hospice i Aalborg inviterer til kursus den 10.-11. oktober

KamillianerGaardens Hospice i Aalborg er rammen om et kursus med titlen: Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende.
Formålet med kurset er at udbrede kendskab til den palliative indsats i Region Nordjylland. Men også at formidle den nuværende viden om palliation og palliativ omsorg og give deltagerne konkrete redskaber til deres arbejde med døende mennesker og deres pårørende. Arrangørerne håber, kurset vil skabe grobund for udvikling af ny viden om palliation.
Målgruppen er professionelle, der minimum har en mellemlang videregående uddannelse og i deres arbejde beskæftiger sig med alvorlig syge og døende mennesker. Det kan være sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, psykologer, præster og andre.