Lars Løkke Rasmussen i Politiken: Hospice som fyrtårn

11. august 2003
Jeg er ikke i tvivl om, at hospiceområdet er en vej at gå - både fordi mange gerne vil dø dér, men især fordi viden og erfaringer spreder sig ud til resten af sundhedsvæsenet fra hospicerne - "Et hospice kan være et fyrtårn", siger Lars Løkke Rasmussen d.d. i ½ sides interessant artikel

Jens Lenler fortsætter d.d. sin artikelserie: Den sidste tid med et interessant interview med "dødens minister", Lars Løkke Rasmussen, hvis holdninger til døden minder om flertallet af danskeres.
 

 
Her gengives korte træk af den spændende artikel:
På spørgsmålet om økonomi spørger Jens Lenler bl.a. ministeren:

"Hvad vil du så gøre for, at de sidste penge bliver udløst?"

"Vi har afsat pengene. Vi har allerede lavet aftaletekster med amterne, som prioriterer forhold for døende højt. Så jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at pengene ikke bliver brugt. Måske er jeg ikke fantasirig nok. Men så må vi snakke igen til oktober"
 
"Mange amter synes om hospicetanken, men deres problem er at finde pengene til driften?"
 
"Der bliver jeg bare nødt til at sige, at indtil andet er aftalt, er det amternes opgave at drive sundhedsvæsenet. Og med til opgaven hører at lave acceptable rammer for patienter, der ikke kan overleve"
 
"Dansk Folkeparti foreslår, at man lægger hospicedriften ind under staten. Hvad siger du til det ?"
 
"At der ikke er meget perspektiv i at pille et lille delområde ud, når vi er ved at diskutere den overordnede struktur"
 
"Hvad mener du om Dansk Folkepartis forslag om ekstra 20 millioner kr. ud over de puljemidler, der eventuelt ikke er brugt op til efteråret ?"
 
"Det synes jeg da er et sympatisk tilbud. Hvis Dansk Folkeparti møder op med det krav i finanslovsforhandlingerne, snakker vi om det. Jeg har bare ikke lige uden videre 20 løse millioner"
 
Hospicepuljen af 18. marts 2003 (finanslov 2003) indeholdt 20 mio. kroner - for første gang øremærkede midler til hospice
 
Kvinder taler mere om døden end mænd - endnu en artikel d.d. i Politiken af journalist Jens Lenler.
 
Hospice Forum kommentar: Tak til Jens Lenler og øvrige kolleger samt Politikens Hus for en række interessante og mangesidige artikler i de sidste par uger om Den sidste tid.
 
Hospice Forum Danmark's bestyrelse glæder sig til i oktober/november at fortsætte den gode dialog med indenrigs- og sundhedsministeren og andre "hospice-pro" politikere, når der er gjort status på anvendelsen/tildelingen af 1. hospicepulje's 20 millioner kr.
 
Som artiklen "Kvinder taler mere om døden end mænd" ovenfor antyder, er det hovedsageligt de kvindelige folketingspolitikere, der i front har ført kampen om hospice i Folketinget de sidste 3 år. Så der er ingen tvivl om, at døden fylder mere for kvinder end for mænd - svarende til den Vilstrup Research, der er gennemført for Politiken.