Logebrødre cyklede for en god sag

20. maj 2012
Sponsorater går direkte til hospicesagen
Sponsorater går direkte til hospicesagen

Team Odd Fellow består af knap 30 Odd Fellow Logebrødre, som har sat sig for at cykle landet rundt for at samle penge ind til støtte for Hospice-tanken, skriver Sjællandske Nyheder.
Målet for i år er 250.000 kroner, som allerede var nået inden deres næsten 900 kilometer lange rundtur var gennemført.
- Vi bliver født omgivet af glade ansigter og varme smil. Sådan bør det også være når vi nærmer os enden på livet. Hospice giver muligheden for dette, sagde Kirsten Jensen, borgmester i Hillerød, da holdet nåede dertil.
Og Anne Dorthe Hansen, leder af Arresødal Hospice, fortalte om de opgaver, som løses af hospicet og udtrykte sin taknemmelighed over, at der er mennesker som bruger tid og penge på at støtte formålet.