Lollands sjæl giver tid til eftertanke

22. maj 2017
Fotos af en sandormejæger i solnedgangen i Nakskov fjord, et par heste i smukt snelandskab på en mark, høje stenskulpturer - Dodekalitterne - ved Kragenæs, alle er de motiver i fotoudstillingen Lollands Sjæl på Svanevig Hospice. En udstilling, der giver inspiration til snak og refleksion

Hun sidder i sin kørestol og kigger intenst på et stort foto. Hænderne bevæger sig forsigtigt. Kroppen genoplever minderne på sin egen måde.


- Se, siger hun begejstret, det er sådan en robåd, jeg fortalte om. Sådan en min far og jeg roede ud i for at stange ål. Jeg skulle ro så forsigtigt, så forsigtigt, mens han lyste ned på dem.


Blikket forsvinder igen ind i billedet. På jagt efter længst forgangne somre.
Og Mie er bare én af patienterne på Svanevig hospice, som får genoplivet gamle historier, når hun ser på de mange fotos i udstillingen, Lollands Sjæl, som indtil midt i juni hænger på hospices vægge.


Det starter med kærlighed

Det er 37 lollandske fotoentusiaster, der har skabt vandreudstillingen, som ud fra inspirationen "Kærlighed" prøver at indfange sjælen i landskabet, vandet og byen. 


Udstillingen blev til i anledning af Nakskovs 750 års købstadsjubilæum i 2016, og dommerkomiteen havde ved deadline over 600 billeder at vælge ud fra. Sammen med en professionel fotograf lykkedes det bestyrelsen for fotoforeningen Lollands Sjæl at udvælge de 53 billeder, som til sammen danner et billede af Lolland af i dag.


Her er billeder af Lollands ikoniske blå viol, af fiskere og brudepar, af badebroer, øer og åer.
Alt sammen steder, som mange patienter og pårørende kender og har nydt at komme i årevis.

 
En aften ved Maglehøj Strand

- Åh, men kan du huske den aften, da vi badede ved Maglehøj Strand, siger en kone til sin mand, mens hun giver hans hånd på rollatoren en kærligt klem. 


Han nikker forsigtigt. Måske ligger mindet godt gemt, alligevel smiler han et lille smil til billedet. Det stormfulde billede fra stranden vækker tydeligt noget i ham.


De går videre og ser længe på et solnedgangsbillede, inden de lige så stille går tilbage mod lejligheden.
- Vi kan jo gå herhen og kigge igen i morgen, siger hun på vej væk.

Af Mette Engell Friis, Frivilligkoordinator på Svanevig Hospice