Lysten til at hjælpe og være der, har ført Line ind på Hospice.

I vinterens mørke og kulde møder jeg den energiske Line Lundbæk. Hun har siden vinteren 2016 været frivillig på Hospice Sydvestjylland. Trods sin unge alder på blot 20 år, har Line igennem det sidste år været frivillig på hospice og værdsat at yde omsorg for de indlagte patienter og de pårørendes i deres hverdag: "Jeg forsøger at få pårørende og patienter til at glemme, hvilken situation de står i for en kort stund" 

Line værdsætter sit arbejde som frivillig på hospice og kan bestemt også mærke, at det er gensidigt. Her kan hun mærke, hvordan patienter og de pårørende opsøger hende og hun mærker interessen for sin hverdag. Mange af de indlagte spørger ofte ind til hendes alder og er imponeret over, at så ung en pige vil være frivillig på et hospice.

Hun fortæller, at dette ofte er en god icebreaker og dermed kan føre til lange samtaler: "De spørger mig ofte, hvor gammel jeg er? Hvor de efterfølgende spørger indtil mit valg omkring det at være frivillig". Og her mærker hun kun positiv feedback. "Det ender tit ud med en sammenligning med deres egne pårørende, i form af børnebørn. "

Line fortsætter med at fortælle, hvor vigtigt det er, at det er lysten, der skal drive en til at være frivillig og at det ikke bare skal ses som en pligt. For den gnist og gejst, som de frivillige bringer til hospice, skal være helt oprigtig. Uden lysten vil det ikke skabe den værdi, det er for patienter og pårørende.

Men det er ikke kun Line, der har givet en masse til Hospice Sydvestjylland, hun har fået mindst dobbelt så meget igen. Den empati og medmenneskelighed, hun oplever på hospicet, er noget, hun aldrig ville have været foruden. Hun fortæller, hvordan hun hele tiden skal forholde sig til andre mennesker og være der for mennesker, hun ikke kender. Samtidigt lægger hun vægt på vigtigheden af et godt samspil mellem de frivillige og de ansatte på hospicet. Hun har lært ekstremt meget rent kommunikativt og vil forsøge at videreføre det til kommende arbejdssituationer.

Line har primært haft opgaver, hvor hun har været der i madsituationer. Her har hendes opgave været at varme maden og efterfølgende spise sammen med patienter og pårørende. Hun siger: "Jeg hyggede mig sådan, når jeg havde disse vagter. Hele glæden ved at være der for andre mennesker og den følelse af tilfredshed de viste overfor mig - det var det hele værd"

Et ønske Line bærer rundt på er at få flere til komme ned på hospicet; ikke nødvendigvis fordi hun ønsker, de alle skal blive frivillige, men mere fordi hun ville ønske, at opfattelsen af hospice ville blive anderledes. Hun fortæller, hvordan folk altid reagerer overfor hende, når hun fortæller, at hun er frivillig på et hospice. Den første reaktion og kommentar er nærmest altid: "Hvordan kan du holde til det, er det ikke ekstremt hårdt?". Det synes hun, er en meget ærgerlig tanke. "Jeg ville sådan ønske, de kunne mærke varmen og den hyggelige stemning, der er på et hospice og ikke altid bare forbinde det med døden og enden på livet".

Det er ikke fordi, hun ikke er klar over, at når man bliver indlagt på hospice, er det på vej mod enden på livet, men hun mener, at der er mange måder at opfatte døden på.

Line brænder for at skabe glæde og hjælpe andre mennesker. Hun er derfor blevet bekræftet i, at valget af at læse medicin, er det helt rigtige studie for hende. Hun begynder på medicin studiet d. 1/2-2018 og har derfor været nødt til at stoppe som frivillig på Hospice Sydvestjylland. Men Line er ikke i tvivl om, at så snart hun finder en rytme og en ny dagligdag, så bliver hun frivillig igen - måske på et hospice på Fyn - Hvem ved?

Hør Line Lundbæk, som lige fra hjertet fortæller historien om at være ung frivillig. Her i videoen: