Mangel på hospicepladser i hele Region Midtjylland

29. maj 2009
Det arbejder Støtteforeningen for Hospice Østjylland på at ændre

På papiret er der nok hospicepladser i Region Midtjylland. I udkanten af Århus er der et hospice med 11 pladser, men det rækker ikke til også at dække de mange mennesker i den sydøstlige del af regionen, skriver avisen JP Århus.

Derfor arbejder Støtteforeningen for Hospice Østjylland for et hospice i Skanderborg. Her står en grund klar med fra 0 til 30 km til byerne Horsens, Odder, Silkeborg, Skanderborg - og også kun 20 km til Århus, hvis hospice dér skulle have pladsproblemer. Det er let at komme til Skanderborg med bus, tog eller bil.

Støtteforeningen har henvendt sig flere gange med et hospiceprojekt , men hver gang har regionen ønsket at se tiden an.
For at kunne gå i gang med at etablere et hospice , skal regionen undertegne en driftsaftale med det kommende hospice .
Støtteforeningens projekt beskriver et hospice med 12 pladser, dvs. at der kan spares et tilsvarende antal pladser på sygehusene.

En hospiceplads koster pr. døgn ikke mere end en gennemsnitlig sygehusseng.
- Det er en så god sag, som oven i købet støttes fra alle sider, at politikerne inden længe må indse, at det hospice skal op at stå, siger Troels Dolmer fra Skanderborg til avisen.