Ministeren ønsker mulighed for at påvirke hospiceudviklingen via fremsat lovforslag

03. april 2004
<P class=section>Et af forslagets punkter&nbsp;er primært møntet på nye selvejende hospicer med driftsaftale med et amt. <br>Læs også Lars Løkke Rasmussen&#39;s tale 1. april 2004 ved Amtsrådsforeningens generalforsamling (Klik på overskriften og læs mere)<br></P>

Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004) 
 

dekorativt element

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om offentlig sygesikring (Styrkelse af det frie sygehusvalg mv.) (Lovforslag nr. L 209).

Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om offentlig sygesikring. Lovforslaget er en udmøntning af regeringens strategi for et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen, hvor patienten kommer først samt opfølgning på evalueringen af det udvidede frie sygehusvalg.

Med henblik på at styrke patienternes frie sygehusvalg indeholder lovforslaget følgende forslag af relevans for hospice:

. Indenrigs- og sundhedsministeren får adgang til efter ansøgning fra en privat institution at bestemme, at lovens fritvalgsregler helt eller delvist skal finde anvendelse på institutionen. Forslaget er primært møntet på nye selvejende hospicer med driftsaftale med et amt.
 
Lovforslaget indeholder andre punkter
 
Se hele lovforslaget (klik her)


 

Lars Løkke Rasmussens tale ved Amtsrådsforeningens generalforsamling den 1. april 2004
 (klik på overskriften og læs hele talen)

Citat-uddrag fra talen: 

Ministeren omtalte omkring strukturdebatten bl.a.:

"Det handler jo ikke bare om at slå streger på et landkort. Det handler om, hvordan vi i fællesskab skal indrette rammerne for fremtidens velfærdssamfund, så hensynet til borgeren - mennesket - sættes først.

 

De fremtidige udfordringer
Regeringen har målrettet satset på at styrke fundamentet for et sundhedsvæsen med fri, lige og gratis adgang for alle.

Men vi stopper ikke her. For uanset den igangværende strukturdebat står vi over for meget store udfordringer i fremtiden. På den ene side skal vi tackle de demografiske og økonomiske udfordringer. Som blandt andet betyder, at der i fremtiden kommer færre speciallæger til flere plejekrævende mennesker. På den anden side skal vi møde borgernes stigende forventninger. Som i hvert fald ikke bliver mindre i takt med, at der kommer nye behandlingsformer og tilbud til.

Det er udfordringer, som vi bedst kan møde gennem et samlet bud på, hvordan vi gearer strukturen til at fastholde, udbygge og udvikle potentialet for et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse.

Det er en opgave, der nu og ikke mindst i fremtiden vil kræve maksimal opmærksomhed.

For regeringen er det alfa og omega, at en ny struktur understøtter de høje ambitioner, vi allerede har lagt for sundhedsvæsnet. Det kræver, at vi indretter os, så vi bedre er i stand til at møde fem centrale og sammenhængende udfordringer:

For det første skal borgerne have den højeste kvalitet.
For det andet skal borgerne have udstrakt grad af frit valg.
For det tredje skal borgerne opleve mest mulig åbenhed og gennemsigtighed.
For det fjerde skal borgerne opleve bedre sammenhæng. Og
For det femte skal borgerne have mest mulig sundhed for pengene.
 

Senere udtalte ministeren bl.a.: 
"Men naturligvis skal vi hele tiden tune" systemet for skævheder. Og derfor vil jeg gerne slå fast, at frit valg aldrig har været tænkt som et sugerør ned i amtskassen. Der følger både pligter og ansvar med. Derfor vil vi hele tiden - sammen med Amtsrådsforeningen - fjerne de misbrugsmuligheder, der er.