Når musikken bliver terapi

De fleste af os kender til det at sætte en bestemt sang eller et bestemt stykke på musik på for at løfte humøret eller at et stykke musik kan fremkalde minder om oplevelser, der kan ligge mange år tilbage i tiden. Med musikken behøver vi ikke nødvendigvis ord for at kommunikere med andre.

På hospice spiller musikken en stor og vigtig rolle. Der arrangeres en række koncerter, som kan give patienter og pårørende fælles oplevelser og bringe minderne frem. Men musikken bruges også som terapi i den lindrende behandling.

Jeg har sat Annette Majlund, der er musikterapeut på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg, stævne for at høre mere om, hvad det er musikken kan, når den bruges i en terapeutisk sammenhæng. Annette er uddannet musikterapeut fra Aalborg Universitet og har efterfølgende arbejdet først på KamillianerGaardens Hospice i Aalborg og siden 2015 på Hospice Sydvestjylland med musikterapi for både patienter og pårørende.

Samtale uden ord

Formålet med musikterapien kan være at skabe rum for samvær, ro, fordybelse, lindring af angst, smerte og uro. Annette Majlund forklarer, at fordi musikken bevæger sig på et andet niveau end den almindelige samtale mellem mennesker, så kan den være med til at lindre smerter eller ubehag af såvel fysisk, som psykisk, social eller åndelig karakter.

At leve med alvorlig sygdom kan berøre os dybt på et følelsesmæssigt plan. Her er en grad af sårbarhed, der kan være svær at forklare med ord. Man kan sige, at musikken på en måde går fra hjerte til hjerte og ikke kræver ord til samtale. I musikterapien er der plads til at være i en følelsesmæssig tilstand uden at skulle forklare den med ord. Musikken favner os og kan bevæge det, der rører sig i os. I musikken er vi sammen om det, der er svært, mens vi bevarer den enkeltes integritet og værdighed.

Skræddersyet lindring til den enkelte

I musikterapien bliver det derfor muligt for patienten eller den pårørende at kommunikere uden brug af ord. Det giver en mulighed for, at den enkelte kan bevæge sig til en ny erkendelse eller accept af det, som kan føles håbløst og uoverskueligt. Det er dog aldrig et mål i sig selv for musikterapeuten, at patienten rykker sig et bestemt sted hen, understreger Annette Majlund. For hende er det helt afgørende, at musikterapien er en god oplevelse for det menneske, hun sidder overfor.

"Musikterapien er altid baseret på patientens umiddelbare behov. Ud fra min erfaring og fornemmelse i situationen, er det min opgave at skabe en ramme for hvordan vi kan være sammen, så det bliver meningsgivende. Musikken og stemningen formidles gennem mig, men det er måden hvorpå patienten rækker ud mod det jeg kommer med, der gør forskellen. Væsentligt er det derfor at skabe en stemning af toner, der evner at invitere uden at presse. Som giver lyst til at nyde og lade sig favne i musikken." forklarer Annette Majlund.

Med alvorlig sygdom ændrer den måde, hvorpå vi oplever musik sig ganske markant. Det er derfor utroligt vigtigt, at musikken og lydbilledet tilpasses den enkelte. Med sin videnskabelige baggrund har musikterapeuten værktøjerne til at være opmærksom på sådanne sansemæssige forandringer hos den enkelte patient og kan så afstemme musikken herefter.

Mange patienter på hospice kan opleve tankemylder og angst, som ofte kan mindskes ved at lytte til musik. Her kan langsom musik med en harmonisk klang være med til at give ro i et ellers uroligt indre; simpelthen fordi musikken kan åbne rum for en stilhed og ro, der giver plads til tanker.

Rækker udover hospice

Annette Majlund er passioneret omkring sit arbejde med musikterapien. Hun fortæller gerne om sit arbejde og deler ud af sine erfaringer. Klaver eller flygel benytter Annette oftest i sit arbejde. For hende er det instrumentet, hvorpå hun bedst formår at skabe de helt særlige klange og stemninger, som patienterne bedst kan kapere og evner at finde ro i. Patienter og pårørende på Hospice Sydvestjylland har på nuværende tidspunkt gavn af musik, som Annette Majlund indspiller til brug i deres forløb. Hun tilrettelægger selv musikken efter patienternes behov og indspiller musikken med klaver som det primære instrument.

Tanken er på sigt, at musikken skal gøres tilgængelig, så alle kan anvende den i andre relevante sammenhænge; på hospice, plejecentre, sygehuse eller i private hjem. Musikken skal kunne bruges som lindring til alvorligt syge mennesker, der har brug for den ro musikken skaber; Som et konkret redskab for både ansatte, frivillige og pårørende i de situationer, hvor der ikke er adgang til en musikterapeut og som et supplement til musikterapeutens arbejde.

Annette Majlund arbejder på at realisere denne idé. Hvornår det står færdigt er endnu uvist.

Når patienterne er i den sidste fase af livet, kan selv et stille stykke musik på klaver dog opleves som værende for voldsomt, og så benytter Annette en lyre eller blot klangen af sin egen stemme.

Musik kan lige til det allersidste være en lindring og en trøst for den døende, da høresansen er den sidste sans, vi mister.

"At være musikterapeut på hospice kan sammenlignes med at være jordemoder - i den anden ende af livet. Det handler om gennem musik og kommunikation, at kunne forberede og ledsage i den proces, det enkelte menneske gennemlever; at kunne støtte og berolig, og skabe oplevelsen af kontakt, helt til det sidste. At hjælpe ind i døden, når livet ebber ud." slutter Annette Majlund af.