Norges ny regering går ind for hospice

11. oktober 2013
Hospice Forum Norge kan ikke få hænderne ned. - den nye regering i Norge går ind for hospice

Hospice Forum Norge kan ikke få hænderne ned efter det stod klart, at den nyvalgte regering i Norge går ind for hospice og et tilbud om lindring til både voksne og børn.

I regeringsgrundlaget har den nye regering bl.a. defineret sin politik omkring helse og omsorg. Her står en formulering, der får Hospice Forum Norge til at juble:

"Styrke kompetencen og tilbuddet indenfor palliation, også for børn. Lægge til rette for mangfoldige tilbud, herunder hospice".
- Rigtig mange års arbejde og overbevisning fra mange har endelig givet resultater! udbryder en begejstret formand Astrid Rønsen og fortsætter: - Hospice Forum Norge takker alle som har bidraget til arbejdet for at etablere hospice i Norge.

At børn i lighed med voksne bør have et godt palliativt tilbud burde være en selvfølge, men det har desværre ikke vært sådan her i landet, skriver hun på forumets hjemmeside.
- "Ja til Lindrende enhet Og Omsorg for Barn" har arbejdet hårdt for at give alvorligt syge og døende børn og deres familier et bedre tilbud. Nu giver arbejdet resultater! Gratulerer!

Hospice Forum Norges mange ildsjæle har i mange år arbejdet hårdt for hospicesagen.
- Det er med stor glæde vi i dag læser, at den nye regering ønsker en større mangfoldighed i tilbud ved livets afslutning, og at hospice nævnes særskilt. Vi glæder os til fortsættelsen, og til at være med i udviklingen av hospice i Norge, siger Astrid Rønsen.