Ny klinisk retningslinje for palliativ sedering

Sygeplejeetisk Råd er kommet med et nyt holdningspapir, hvor de melder klart ud, at palliativ sedering ikke er en form for aktiv dødshjælp og samtidig fastslår, at palliativ sedering er etisk forsvarligt forudsat, at den foregår på baggrund af en højt kvalificeret tværfaglig indsats.

Formand for Sygeplejeetisk Råd, Randi Bligaard siger til fagbladet "Sygeplejersken": "Den afgørende forskel ligger i intentionen. Er handlingen med hensigt på at påføre patienten døden eller på at lindre smerterne? Hvis det er med henblik på døden, så er det aktiv dødshjælp".

Rita Nielsen, der har arbejdet som palliativ sygeplejerske og underviser i palliation gennem over 20 år fremhæver yderligere en væsentlig forskel på sedering og aktiv dødshjælp. Hun siger:  "Ved sedering giver man mindre doser medicin kontinuerligt for at lindre patientens smerter eller angst. Det betyder også, at handlingen er reversibel og altså kan stoppes igen."

Der har ikke hidtil været fælles retningslinjer for, hvornår og hvordan man har kunnet anvende behandlingen palliativ sedering. De er dog nu på vej, da den tværfaglige gruppe Dansk Multiplicinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG Pal) har udarbejdet en retningslinje, der forventes godkendt af Center for Kliniske Retningslinjer og derefter implementeres i hele landet.

Retningslinjen er primært henvendt til læger, men vil ligeledes være relevant for sygeplejersker, da et af punkterne i retningslinjen lyder på, at der skal være foregået en tværfaglig beslutningsproces mellem læge og sygeplejerske for, at palliativ sedering kan komme på tale.

Den tværfaglige samtale vil samtidig være der, hvor man får de etiske overvejelser i den enkelte situation med i processen. Rita Nielsen understreger overfor fagbladet "Sygeplejersken", at det aldrig er nogen nem beslutning at iværksætte behandlingen og det skal det ifølge hende heller ikke være.