Også den nye regering prioriterer palliativ indsats

Den nye regering prioriterer palliativ indsats højt, lover sundhedsminister Astrid Krag i dette eksklusive interview med Hospice Forum Danmark. Hun ønsker at mange flere får gavn af den lindrende indsats - med særligt fokus på børn med uhelbredelige sygdomme. Det er vigtigt at palliative teams er til rådighed for sygehuse og praktiserende læger og at læger kan videreuddanne sig i palliation.
Hun erkender dog, at det er en udfordring at få samarbejde og koordinering til at fungere mellem sygehuse, praktiserende læge og hjemmeplejen.
Men Sundhedsministeren er indstillet på at udvikle den palliative indsats og glæder sig til at modtage flere hospiceansøgninger.
- Alle patienter med palliative behov skal have behandling af høj kvalitet, og denne regering vil arbejde målrettet for at sikre, at den palliative indsats i Danmark fortsat udvikles og styrkes, siger Astrid Krag.

Vi stillede hende syv uddybende spørgsmål:

1. Hvad er dine visioner for endnu bedre pleje af uhelbredeligt syge?
- Med Kræftplan III blev der endelig sat fokus på rehabilitering og palliation - det havde vi da vi sad i opposition længe presset på for. Og jeg vil gerne slå fast, at den nye regering fortsat vil prioritere den palliative indsats højt.
- Der bliver gjort en meget flot og god indsats på de danske hospicer - en indsats som jeg ved, at både patienter og pårørende er meget glade for.
- Regeringen anerkender, at den tidligere regering i forbindelse med Kræftplan III valgte at prioritere hospiceområdet. Men jeg mener, at det er vigtigt, at vi holder os for øje, at hospicepladserne hjælper en mindre gruppe af patienter med palliative behov og kun i deres allersidste levetid.
- Det er vigtigt, at vi samtidig tager hånd om og fortsat udvikler indsatsen til den store gruppe af patienter, der har mindre komplekse palliative behov, der skal behandles og plejes i kommunerne, af alment praktiserende læger og på almindelige sygehusafdelinger evt. med hjælp fra de palliative teams.
- Jeg er af den holdning, at en forudsætning for udvikling af den palliative indsats i Danmark er, at vi prioriterer den specialiserede palliative indsats, særligt de palliative teams. Jeg er derfor glad for, at Sundhedsstyrelsen med de faglige anbefalinger for den palliative indsats, der offentliggøres i indeværende år, kommer med en række konkrete anbefalinger. Jeg vil inddrage Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats i drøftelserne med regioner og kommuner, fx som en del af de årlige økonomiforhandlinger, der finder sted i foråret.

2. Der tales en del om, at der bør gøres mere for børn, der er uhelbredeligt syge. Hvad mener Sundhedsministeren?
- Der er helt særlige problemstillinger, der knytter sig til børn, der er uhelbredeligt syge. Børn og unge er en særlig sårbar gruppe, både som patienter og pårørende til kræftsyge i familien. Jeg er derfor også glad for, at der i det forløbsprogram for rehabilitering og palliation, som Sundhedsstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på, er et særligt fokus på børn. Dette fokus mener jeg, at vi må arbejde videre med fremadrettet.

3. Kunne der i lægernes uddannelse tilføjes mere om palliation? Pt. har de kun én dag i løbet af de 7 års studietid om palliation. Kan ministeren forestille sig et lægeligt speciale i "Palliation"?
- Helt grundlæggende mener jeg, at antallet af specialer bør fastlægges på baggrund af rådgivning fra de lægefaglige miljøer. Men herudover er det vigtigt at have for øje, at lægernes uddannelse i langt de fleste tilfælde ikke slutter med universitetsuddannelsen, da størstedelen af læger i Danmark efterfølgende uddanner sig til speciallæger. Og i flere lægelige specialer skal lægen netop opnå palliative kompetencer som led i uddannelsen til speciallæge.

4. Lige nu må læger, som ønsker videreuddannelse i palliation tage og selv betale et nordisk diplomkursus, som lægerne selv har etableret. Er der tanker om at oprette kurser eller uddannelser i palliation i Danmark?
- Det er den enkelte læges ansvar at sikre, at han eller hun opnår og vedligeholder de nødvendige kompetencer. Ligeledes er det et arbejdsgiveransvar at sikre, at personalet er i besiddelse af præcis de kompetencer, som er nødvendige for at løse opgaverne i sundhedsvæsenet. Det må derfor være op til arbejdsgiver og arbejdstager i fællesskab at tilvejebringe de nødvendige efteruddannelsestilbud.

5. Hvordan sikres sammenhængen og koordineringen bedre mellem sygehuse, praktiserende læge og hjemmepleje, så uhelbredeligt syge og døende - og deres pårørende - får den hjælp, de har behov for uanset hvor de befinder sig?
- Det er en helt generel udfordring i sundhedsvæsenet at sikre sammenhæng i patientforløbet. På det palliative område understreges udfordringen af, at arbejdet med at forbedre den palliative indsats i Danmark gennem de sidste godt 20 år i høj grad været båret frem af ildsjæle. Der er blevet gjort et fantastisk stykke arbejde. Men som det ofte er med områder, hvor det er ildsjæle, der har banet vejen, er konsekvensen, at der er store lokale variationer.
- Jeg er derfor glad for, at det er besluttet at opdatere de palliative anbefalinger fra 1999 og udarbejde et forløbsprogram for rehabilitering og palliation, som jeg nævnte før. Jeg mener, at et vigtigt skridt på vejen, for at sikre mere sammenhængende forløb med et ensartet og højt fagligt niveau, er de opdaterede anbefalinger for den palliative indsats og forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation, der skal implementeres i regioner og kommuner fra 2012.

6. Kan ministeren forestille sig daghospicer, således at uhelbredeligt syge og døende kunne bo hjemme og komme til et daghospice én eller flere dage om ugen og få den hjælp og behandling, de har behov for - samt komme hjemmefra, så en evt. pårørende derhjemme får lidt fri?
- Jeg synes det er fint, at der rundt om i landet arbejdes med at udvikle nye tilbud som fx daghospice. Og det står hospicerne og regionerne frit for at indgå aftale om fx dagshospicer som led i deres årlige driftsoverenskomster.

7. I Finansloven 2011 oprettes også 42 nye hospicepladser, så antallet kommer op på det internationalt anbefalede. Hvad tænker ministeren, der yderligere kan gøres for at flest muligt for mulighed for et hospiceophold?
- Alle patienter med palliative behov skal have behandling af høj kvalitet, og denne regering vil arbejde målrettet for at sikre, at den palliative indsats i Danmark fortsat udvikles og styrkes.
- Som jeg nævnte før havde den tidligere regering primært fokus på etablering af hospicepladser, men havde efter min opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang fokus på den tidlige og den basale palliative indsats, som skal rettes mod en bredere gruppe af patienter med palliative behov.
- De danske hospicer yder en værdifuld behandling til patienter med komplekse palliative problemstillinger - det skal der ikke herske tvivl om. Men det er vigtigt at huske på, at et hospice jo er at sidestille med et specialiseret sygehustilbud og derfor er målrettet de palliative patienter med de mest komplekse problemstillinger. Derfor er det vigtigt, at vi også sikrer palliative tilbud af høj kvalitet til de patienter, der har behov for en mindre specialiseret palliativ indsats. Som på alle andre områder i sundhedsvæsenet, så skal patienten have det tilbud, der passer bedst til den enkelte - og som er samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt.
- Når dette så er sagt, så glæder jeg mig over, at mit ministerium i forbindelse med udmøntningen af de 42 nye hospicepladser, der er afsat midler til i Kræftplan III frem til 2014, netop har godkendt etableringen af 9 ud af 12 pladser på det kommende Hospice Sydfyn og en udvidelse med 4 pladser på Arresødal Hospice. Jeg glæder mig til at modtage endnu flere hospiceansøgninger til den næste ansøgningsrunde, der har ansøgningsfrist 1. august 2012.