Overlæge modtager forskningsmidler

02. marts 2011
TrygFonden donerer 2,5 mio. kr. til nyt forskningsprojekt.
Mogens Grønvold, overlæge, lektor og dr.med. på Bispebjerg Hospital, modtager 2,5 millioner kroner fra Trygfonden.
Pengene skal gå til et nyt forskningsprojekt, hvor formålet er at afprøve, om en fremskudt og specialiseret palliativ indsats kan afhjælpe nogle af de alvorlige symptomer og problemer, som kræftpatienter oplever, skriver Altinget.dk.
I forsøget bliver 300 patienter inddraget, som bliver behandlet på palliative enheder i Herning, Vejle, Aarhus, på Fyn, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital.