Pårørende har også brug for støtte

Pårørende til livstruende syge kaldes "skjult patient", skriver Birgit Meister.

Det kræver meget at være den nære pårørende til en kronisk syg, og det er overset, at de pårørende også har brug for støtte
Når en alvorlig, livstruende sygdom rammer et menneske, rammer den i virkeligheden også patientens nære familie - og især ægtefælle eller partner.
Det skriver den kendte nyhedsvært Birgit Meister i Kristeligt Dagblad.

Hun er meget optaget af det, man kalder "den skjulte patient":
- Den skjulte patient er den nære pårørende, der får hele sin tilværelse ændret ved, at en alvorlig sygdom har indfundet sig i parforholdet, og som - ofte gennem flere år - bliver plejeperson for patienten, skriver hun.

Birgit Meister har tidligere været nyhedsvært på TV Avisen og er nu formand for Landsforeningen Multipel System Atrofi, der betegner en kronisk fremadskridende neurologisk sygdom, der ikke kan helbredes, og som er livsforkortende.

Hun har selv været en skjult patient som pårørende og har lært meget af mange samtaler med andre i samme situation, skriver hun:
- Det er en stor belastning at være pårørende til en kronisk syg. Og det slider meget mere på den pårørende, end man tidligere har forstået.
Hun citerer derfor Judith London, der netop har udgivet en serie fortællinger om alzheimerpatienter:
"Omsorg, pleje og pasning er en kærlighedsgerning, også for de hjælpere, der bliver betalt for arbejdet."

Også familie og vennekreds kan gøre meget. Men det kræver indsigt og forståelse, skriver Birgit Meister:
- Den pårørende kan fortælle i sit netværk, hvor stor en hjælp det vil være med et besøg, ikke nødvendigvis et langt. Fortælle, at der altid er kaffe på kanden, at praktisk hjælp med græsslåning, bortskaffelse af aviser og andet affald, et medbragt aftensmåltid, ledsagelse i biograf eller kirke, støvsugning af bilen eller blot det at være til stede for at give den pårørende et frirum, er meget velkomment.