Palliativ indsats til mennesker med demens

29. november 2011
Sundhedsmedarbejdere skal lære at håndtere dementes symptomer.
Sundhedsmedarbejdere skal lære at håndtere dementes symptomer.

Antallet af ældre mennesker med demens er stigende og derfor også antallet af døende med en demenssygdom. Kommunikation med denne gruppe er vanskelig og stiller krav til medarbejderne, skriver Videncenter for Demens.
Sundhedsmedarbejdere har brug for systematiske metoder og opdateret viden for bedre at kunne lindre plagsomme symptomer og forebygge unødige indlæggelser.
PAVI (Palliativt Videnscenter), Nationalt Videnscenter for Demens og EPOS (Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet) arrangerer en 1-dags konference i Vejle om palliation til mennesker med demens. Det sker den 31. januar 2012.
Konferencens mål er at sikre, at AMU-undervisere kan varetage den formelle opkvalificering i AMU-regi af social-og sundhedspersonalet på landets plejehjem og i hjemmeplejen.
Konferencen målrettes også demenskoordinatorer og personale fra specialiserede tilbud for, at de kan deltage i den lokale opkvalificering og varetage den daglige læring i praksis.