Patienter dør af sygdom - ikke af tørst

28. oktober 2011
Eksperter i smertelindring forklarer dødsproces
Eksperter i smertelindring forklarer dødsproces.

Som et lys der langsomt slukkes. Sådan er det at dø. Og derfor er der ikke brug for mad og drikke i de sidste dage før døden indtræffer, forklarer to eksperter i smertelindring, der begge afviser aktiv dødshjælp.
Det kan virke voldsomt for de pårørende, når et døende menneske ikke indtager mad og drikke i mange dage. Men patienterne dør på grund af svækkelse og sygdom og ikke af tørst. Ja, faktisk kan det påføre den døende mere lidelse at indtage væske, forklarer overlæge Henrik Larsen fra Palliativ Afdeling Bispebjerg Hospital og klinisk sygeplejespecialist Rita Nielsen fra Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg.
Hun fremhæver, at den døendes situation kan sammenlignes med et lys, der langsomt slukkes.
"Som allerede gamle Sokrates udtalte: 'Man dør ikke, fordi man holder op med at spise. Man holder op med at spise, fordi man skal dø.' Rent biologisk går organerne på nedsat blus og kan til sidst ikke omsætte væske og føde. Giver man alligevel for store mængder væske, som kroppen ikke kan omsætte, så ophobes væsken rundt om i kroppen, blandt andet i lungerne, så man kan komme til at lide druknedøden. Det svarer til at hælde for meget olie på bilen," siger Rita Nielsen til Kristeligt Dagblad.
Henrik Larsen og Rita Nielsen afviser begge tanken om aktiv dødshjælp. De fremhæver, at den døende ikke behøver at lide, hvis der ydes god smertelindring.
"De fleste mennesker er nogle dage om at dø, og rigtig alvorlig sygdom giver altid uforudsigelighed og magtesløshed. Hvis man tror, man får orden i det ved at indføre aktiv dødshjælp, så mener jeg, man forregner sig," siger Henrik Larsen.