Positivt samarbejde med region

15. januar 2013
Region Midt stiller Hospice Brædstrup om man skal bygge nyt eller ej.

Region Midt stiller Hospice Brædstrup om man skal bygge nyt eller ej.

Repræsentanter for Støtteforeningen for Brædstrup Hospice og Danske Diakonhjem har netop haft møde med Region Midts rådgivende udvalg for området.

Regionen orienterede om, at de nu stiller Den selvejende institution Brædstrup Hospice frit, om man ville bygge nyt, eller man ville ombygge en bestående bygning.
- Dog var der ikke nogen ændring i de økonomiske rammer, som der hidtil er stillet til rådighed for den fremtidige drift. Og et evt. nybyggeri skal være samme sted. Vi vurderer nu på, hvad der i forhold til beliggenhed og økonomi er bedst muligt, skriver støtteforeningens formand Thorkild Skifter i Østbirk Avis.
- Mødet var en positiv dialog om de mange muligheder og udfordringer, som det store projekt Brædstrup Hospice indebærer, konkluderer han.

Og forhistorien lyder:
I november måned aftalte støtteforeningen et samarbejde med Danske Diakonhjem omkring det at etablere og drive et hospice i Brædstrup.
- Den 17. december afleverede vi i fællesskab med Danske Diakonhjem en formel ansøgning til Region Midt med beskrivelse af, hvordan vi i et samarbejde vil løse den store opgave det er, dels at etablere et nyt hospice dels fremover at forestå driften.Vi har i fællesskab udarbejdet et udkast til vedtægter for Den selvejende institution Brædstrup Hospice, som skal være den, der etablerer og derefter driver hospicet, fortæller Thorkild Skifter.
Brædstrup Hospice kommer til at dækker et stort geografisk område i den sydøstlige del af Region Midt.