Pressemeddelelse fra Støtteforeniningen for Hospice Østjylland

28. januar 2008
Hospice Østjyllands Støtteforening udsender breve til regionsrådspolitikerne i Region Midt

Nedenstående pressemeddelelse er udsendt af Støtteforeningen for Hospice Østjylland

 

 

Næste Hospice bør placeres i Skanderborg.

Hospice Østjyllands Støtteforening udsender i disse dage breve til regionsrådspolitikerne i Region Midt og til byrådsmedlemmerne i den sydøstlige del af Regionen med nedenstående argumentation for, at der dels kommer et hospice mere, dels at det bliver placeret i Skanderborg.

Herudover sender støtteforeningen et informationsbrev ud til mere end 1000 erhvervsledere i den samme del af Regionen.

Der mangler et hospice

I den syd-østlige del af Region Midt har mere end 250.000 mennesker meget svært ved at komme på hospice, når behovet er der. Det er der 2 væsentlige grunde til:

  • De 4 eksisterende hospicer i Region Midt er placeret i Skive, Hvide Sande, Rønde og Århus.
  • Visiterede patienter afvises pga. manglende hospice-kapacitet i området. Vore to nærmeste hospicer er Hospice Søholm, som ligger i udkanten af Århus, og Sct. Maria Hospice i Vejle. Begge måtte i 2007 afvise ca. 50% af de døende, som blev visiteret til hospice.

Hospice bør placeres i Skanderborg
Skanderborg ligger både befolkningsmæssigt og geografisk centralt i området - og dertil naturskønt.

Skanderborg har med to krydsende jernbaner, motorvej, busforbindelser en meget god trafikal infrastruktur, og netop dette er en væsentlig forudsætning for en ideel placering.

Et ægtepar har stillet 10.000 m2 i Skanderborg gratis til rådighed for et hospice.


Troels Dolmer
Formand for Støtteforeningen for Hospice Østjylland
Højdedraget12, 8660 Skanderborg, 86521483, info@hospiceoestjylland.dk

www.hospiceoestjylland.dk