Projekt: Pårørende på Arresødal Hospice

10. december 2015
Projektet arbejder med nye tiltag til, hvordan pårørende på hospice støttes bedre.


Louise Simone Hansen er projektleder på projektet: "Pårørende på Arresødal Hospice" og fortæller her om baggrunden for peojektet samt de første erfaringer, de har gjort sig.


I 2015 har vi haft fokus på, hvordan vi bedst støtter pårørende til indlagte patienter på Arresødal Hospice. Målet har været at udvikle en indsats, som tager højde for de selvstændige støttebehov pårørende og efterladte har i patientens forløb. Pårørende optages af patientens sygdomsforløb i en sådan grad, at de selv risikerer forringet livskvalitet, belastningsreaktioner og sygdom. Derfor skal også de støttes og ikke blot betragtes som patientens vigtigste ressource.


I forbindelse med projektet har vi interviewet 11 pårørende/efterladte om deres oplevelse af forløbet på hospice, om forslag til forbedringer og deres holdning til indførelsen af en formaliseret pårørendesamtale på hospice. I det følgende beskrives erfaringen med ét konkret tiltag i projektet, nemlig formaliserede og systematiske pårørendesamtaler, som de anbefales af både DMCG-PAL og Sundhedsstyrelsen. De interviewede pårørende vurderer samtalen som "en brandgod ide" og deres forslag til emner er inkluderet i samtaleguiden, som også er tilpasset faggruppen af sygeplejersker.

Samtalens fokus er:

·         Den pårørendes nuværende situation, forventninger til forløbet og informationsbehov.

·         Den pårørendes behov for støtte/ønsker/ressourcer i forhold til rollen som pårørende.

·         Den pårørendes forberedelse og tanker om fremtiden.


Konklusionen på samtalen forholder sig til de pårørendes behov for støtte både før og efter dødsfaldet. Samtalen tilbydes nærmeste pårørende ved indlæggelsen, med patientens accept og dato fastsættes i løbet af de første 2-5 dage. Samtalen varer ca. 30-45 minutter og dokumenteres særskilt med den pårørendes samtykke. Efter dødsfaldet tilbydes efterladte som hidtil en opfølgende samtale. Det sker fremover med udgangspunkt i pårørendesamtalen.  


Erfaringerne med samtalen har indtil videre været positive. 17 samtaler er afholdt. 


De pårørende udtrykker taknemmelighed ved at blive inddraget i forløbet og ved at blive spurgt til, hvordan de har det. De føler tryghed i forhold til patientens forløb og egen rolle heri. De fleste pårørende ønsker fuld information om patientens tilstand, som de oftest ikke selv kan gennemskue. Nogle er meget forberedte, andre er ikke. Nogle har misforstået regler fx. om udskrivelse fra hospice, bopælsadresse, askespredning mv. og de imødekommes nu tidligt i forløbet.


Fra medarbejdernes perspektiv giver samtalen også mening. De siger, at flere pårørende har et væsentligt behov for samtalen. Samtalen medvirker til, at forløbet på hospice "glider nemmere", når der fra begyndelsen af bliver skabt et "bæredygtigt samspil". For sygeplejerskerne er det også blevet mere enkelt at gennemskue, hvilke pårørende der har tilstrækkelig støtte i eget netværk og hvilke pårørende, der skal henvises til støttemuligheder i andet regi.


Fra patienternes side har vi også modtaget positive tilbagemeldinger. De påskønner støtten til deres pårørende og har været indforståede med, at samtalen gennemføres uden dem. I tillæg har samtalen givet anledning til yderligere samtale mellem pårørende og patient.


Udfordringerne har primært omhandlet planlægning af samtalen i en travl hverdag og nogle når ikke samtalen. Også spørgsmålet om, hvordan vi imødekommer og følger op på informationen fra de pårørende har været fremme. Det er relativt ligetil for sygeplejerskerne at gennemføre samtalerne, da de er vant til at tale med pårørende. Men da det er en ny måde at samtale på, som giver et mere helstøbt billede af den pårørende, stilles der også flere krav til sygeplejerskernes viden om bl.a. sociale og psykologiske aspekter. Derfor medfører pårørendesamtalen også en vis faglig udvikling. Samlet set er vores erfaring med pårørendesamtalen god, og vi ser frem til tilbagemeldinger fra efterladte til den opfølgende samtale efter dødsfaldet.


Projektet blev muligt med økonomisk støtte fra Trygfonden.


Skrevet af:

Louise Simone Hansen

Projektleder/sociolog

Arresødal Hospice