Så måske vi skulle aflive 'den sidste sprøjte'

05. december 2003
Palliation&nbsp;kræver ydmyghed og stor faglighed. Og ikke mindst evnen til at se egne muligheder og begrænsninger. Læs artikel skrevet af sygeplejerske med stor erfaring (klik på overskriften)<br>

Måske skulle vi aflive 'den sidste sprøjte'
Vi kan ikke lave standarder for livet, ej heller for døden. Så nej tak til
aktiv dødshjælp

Af Hanne Bredsdorff
Klinisk oversygeplejerske, palliativ Enhed, Roskilde Amtssygehus

Artiklen indledes:
JEG HAR VÆRET sygeplejerske i 20 år. De seneste ti år har jeg arbejdet med uhelbredeligt syge kræftpatienter, bl.a. på hospice i otte år.

Nu er jeg ansat som klinisk oversygeplejerske på Palliativ Enhed på Roskilde Amtssygehus. Min viden, erfaringer og mine kommentarer tager udgangspunkt i dette arbejde.

og længere nede i artiklen siger Hanne Bredsdorff:
Mennesker med andre invaliderende, dødelige sygdomme har også brug for kvalificeret palliation. Palliationen vil bl.a. afhænge af sygdommen og dennes symptomer og formodet livslængde. Det, som er god palliation for én patient, er det ikke for en anden.

At være i stand til at yde den rette palliation kræver, at man er en gedigen og erfaren behandler.

Det betyder, at behandleren er nødt til at profitere af forskellige eksperters viden og erfaring.

Det kræver ydmyghed og stor faglighed. Og ikke mindst evnen til at se egne muligheder og begrænsninger.

JEG VIL FREMOVER blive konfronteret med egne og andres manglende muligheder for at yde tilfredsstillende palliation. Jeg har valgt at lade det anspore mig til at blive dygtigere og ikke give op.

Men nej tak til aktiv dødshjælp. Vi kan ikke lave standarder for livet, ej heller for døden. Lovgivningen bør heller ikke lave standarder for aktiv dødshjælp.

Der er i loven givet mulighed for at indgive de smertestillende, sederende eller andre relevante medikamenter, som er nødvendige for at opnå en anstændig palliation af uafvendeligt døende mennesker.

Så måske vi skulle aflive 'den sidste sprøjte' og i stedet arbejde for at eliminere behovet herfor.
 
Link til hele artiklen i Dagens Medicin