Sand På Gulvet indspiller cd med hospice-sange

08. juni 2011
Forsanger skrev digte om sin tid på Hospice Søholm.
Forsanger skrev digte om sin tid på Hospice Søholm.

Det berømte Fanø orkester "Sand På Gulvet" indspiller i denne tid en ny cd med titlen "Sange på Sidste Vers". Baggrunden for cd'en er, at Niels Kristian Berg, blandt venner kaldet Boss, for et års tid siden blev ramt af uhelbredelig kræft i lunge og hjerne. Sygdommen bredte sig til andre vitale dele af kroppen, og Niels Kristian Berg blev indskrevet på Hospice Søholm.
I tiden på Søholm skrev Boss en lille digtsamling "Digte På Hospice Søholm", som hans ven og musikkollega Ole Torben Jensen har illustreret.
Digtsamlingen kan købes hos Rita og Uwe Appel, Fanø Rav, for 55 kr. Indspilningen af cd'en er i gang på Fanø med Peter Uhrbrand som producer og Jørn Mouritzen som tekniker. Cd'en forventes udgivet til efteråret, skriver JydskeVestkysten