Sektorer glemmer at kommunikere

07. januar 2013
Ny undersøgelse afslører svigt i kommunikation mellem sundhedsafdelinger.

Ny undersøgelse afslører svigt i kommunikation mellem sundhedsafdelinger.

Palliativt Videncenter har i samarbejde med Halsnæs Kommune undersøgt opgaver og udfordringer i palliative forløb for mennesker med kræftsygdomme.

Undersøgelsen afslører vanskelig og mangelfuld kommunikation på tværs af faggrupper og sektorer. Ger er bl.a. uforberedte udskrivelser og uorden i den medicinske behandling, skriver Pavi.dk.
- Dét, som er væsentligt at hæfte sig ved, er, at mennesker med livstruende sygdomme og palliative behov er en sårbar gruppe med mange behandlings- og plejemæssige behov, som de forskellige faggrupper skal kunne håndtere, koordinere og planlægge i forhold til for at skabe sammenhæng og livskvalitet for både den syge og de pårørende, pointerer Palliativt Videncenter.

Undersøgelsen har fokuseret på samarbejdet mellem Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune, almen praksis, Hillerød Hospital, Palliativ enhed på Hillerød hospital og Arresødal Hospice.

Kommunikationsudfordringerne er blot et spejlbillede af samme type udfordringer i andre patientforløb, konstaterer Palliativt Videncenter.