Små frikvarter fra sygdommen

Jeannie Juul Hansen har været frivillig på Hospice Vendsyssel, siden 2013. Arbejdet som social- og sundhedshjælper betyder, at hun ofte har fri på hverdage, så det er let at passe vagterne på Hospice ind. Hun er den type, der gerne vil have noget at rive i og foretrækker derfor eftermiddags og aftenvagterne. Her er køkkenpersonalet jo gået hjem, og så er det de frivillige, der stiller mad frem, anretter bakker, varmer den lune ret og klarer opvasken bagefter.

En del af værtinderollen som frivillig er også at spise sammen med de pårørende og de patienter, der er i stand til at komme ud i spisestuen. Det er en stund, som Jeannie Juul sætter stor pris på. Hvor der ofte er en hyggelig snak omkring bordet.

Her kan snakkes - eller bare være ro

"Som frivillige er det vores fornemste opgave ikke at være påtrængende, men altid parat til at lytte og snakke, når en patient eller pårørende har lyst til det. Jeg synes det er godt, at der ikke er fjernsyn i fællesrummene. Her kan der snakkes - eller bare være ro," siger Jeannie Juul Hansen og fortsætter: "Det er dejligt, at vi kan hjælpe til, så personalet kan have mere tid på stuerne. Og som frivillig er det også godt at mærke, at personalet værdsætter os. Vi har en klar fordeling af opgaverne og gensidig respekt. Fra patienter og pårørende oplever vi kun glæde og taknemmelighed. Det er virkelig berigende at være her, selv om døden altid er nærværende. Og på vej hjem, kan man da godt reflektere over og blive berørt af patienters og pårørendes situation."

"De pårørende kommer ofte ud fra stuerne og får en lille snak med os frivillige. Så får de lige et frikvarter fra sygdommen. Børn føler sig hurtigt trygge ved os. Så kan vi spille et spil, læse en historie eller finde en is i fryseren."

Der bliver passet godt på alle

Jeannie Juul Hansen har en søn og svigerdatter samt børnebørn, der bor i Herning. De har haft kræftsygdom tæt på hos et vennepar, og det har man talt om i familien. Døden er ikke et tabu hos familien Juul. Jeannie nævner en oplevelse på Hospice, som gjorde særligt indtryk:

"Det var en patient, en ung mor med små børn. Jeg tænkte naturligvis på min søn og svigerdatter - hvis det havde været en af dem. Det ramte mig. Det var fantastisk at se, hvordan personalet magtede at favne hele familien. Der blev passet rigtig godt på dem alle sammen. Jeg ville ønske, det var alle forundt at slutte livet på Hospice, hvor der er tid til både patienter og pårørende, og hvor næsten alle ønsker kan opfyldes."

Fortalt af Jeannie Juul Hansen, frivillig på Hospice Vendsyssel