Sommerliv på Diakonissestiftelsens Hospice

Mange forbinder kun hospice med død. Men for os, der arbejder her, er det, det mest livsbekræftende sted at arbejde.

Selvom man er på hospice skal livet leves. En patient bad på et tidspunkt om at få uret på stuen fjernet sammen med kalenderen. "Jeg har ikke brug for det mere, jeg vil leve lige nu, ikke når uret viser, at klokken er to, eller når kalenderen viser, at det er lørdag", sagde han.

Og livet leves på hospice. Der er masser af sorg, vrede, angst og dybe samtaler, men også masser af latter, glæde, musik, sang og ikke mindst håb.

Det kan være håbet om et mirakel, håbet om måske at nå at se niecen blive student, eller håbet om få lov til at synge midsommervisen en sidste gang sammen med sin elskede.

Livet stopper ikke, fordi man venter på døden.

Så selvfølgelig fejrede vi også Sankt Hans på Diakonissestiftelsens hospice. En aften fuld af liv og glæde.

Vores frivillige passede grillen, der var vin i glasset og kokkens hjemmelavede islagkage. Bålet blev tændt og heksen sendt til vejrs, og gårdhaven var fuld af fællessang, smil og liv. Sorgen sneg sig også frem og en tåre blev fældet, men alligevel var stemningen ikke i mol, men i den smukkeste dur - god sommer.