Sommermarked i samarbejde med det lokale foreningsliv

04. september 2016
Rita Lysdahl, der er frivillig på Anker Fjord Hospice fortæller her om årets sommermarked på stedet.


Søndag den 21. August 2016, blev der igen afholdt marked på unikke udenoms arealer ved Anker Fjord Hospice, i Hvide Sande. Omkring 1.000 besøgende lagde vejen forbi i godt markedsvejr.


Såvel børn som voksne kunne nyde dagen på forskellig vis:
De kunne opleve HVAK Spinghold give en forrygende opvisning, handle i spændende boder, købe lodder i stort tombola og meget meget mere.

Erhvervsdrivende fra hele området havde støttet utroligt flot op på forskellig vis bl.a. med kager til det store fælles kaffebord.


Opgaven med at få markedet op at stå blev løftet i fællesskab med Hvide Sande Borgerforening, lokale sportsafdelinger, spejdere samt personale og frivillige ved Anker Fjord Hospice.
Samarbejdet har det allerede fra starten fungeret utroligt godt og virket som et stort team, der har arbejdet mod et fælles mål.


Overskuddet deles, og vores andel vil primært gå til opførelse af et orangeri, der står højt på ønskesedlen for både patienter, pårørende og personale på hospice. Kørestolsbrugere vil kunne komme forbi i orangeriet og nyde duft /smag, hvilket giver god mening.


Som frivillig føler jeg mig stolt over at være en del af fællesskabet og være med til at vise hospice frem på en hel anden måde på markedsdagen end det kan lade sig gøre i det daglige. Der var dagen igennem mulighed for at komme på en guidet rundvisning.

Alt i alt et særdeles positiv dag at tænke tilbage på - smil er fortsat den korteste afstand mellem mennesker i alle aldre. 


TAK/Rita Lysdahl