Sundhedsstyrelsen vil sikre lindring til alle

Læger og sygeplejersker bør blive mere opmærksomme på syges behov for lindring. Det er temaet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til bedre palliativ indsats.

Man er lykkedes i sin kommunikation, når tre mål er opfyldt: Sagen er kommet på dagsordenen, hovedbudskabet er trængt igennem og væsentlige detaljer er kommet med.
Det er sjældent alle tre mål bliver opfyldt, og enkelte gange må man glæde sig over at være kommet på politikernes eller mediernes dagsorden.
Med den lindrende indsats overfor alvorligt syge står det helt anderledes til. Siden Hospice Forum Danmark blev etableret for 10 år siden, er hospicesagen så sandelig kommet på dagsordenen. Budskabet om, at alle mennesker har krav på optimal lindring af smerter og symptomer, er trængt igennem. Og væsentlige detaljer kommer frem med jævne mellemrum - senest i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bedre såkaldt palliativ indsats.

Indsats for børn og pårørende
Det er svært at forestille sig situationen for 10 år siden, da medierne kaldte hospicer for "dødshospitaler" og politikernes mantra var: "Tiden er ikke til det nu". Sundhedsstyrelsens nye 82 sider lange og detaljerede analyse og mange anbefalinger viser, at den palliative indsats nu er taget til hjerte som en naturlig del af hele Sundhedssektoren.
Således lægger rapporten vægt på, at alle patienter med livstruende sygdom - ikke kun kræftpatienter - har krav på palliativ behandling. At det ikke blot gælder voksne og ældre - som der er flest af - men, at børn med alvorlig og livstruende sygdom, har behov for en særlig og målrettet indsats. Dette er dog det svageste led i rapporten, fordi der mangler forskning på området. Til gengæld er der viet flere afsnit til støtte og omsorg for den syges pårørende, og at der, også her, skal tages hensyn til, om den pårørende er barn eller voksen.

Bedre kvalitet ønskes
Sundhedsstyrelsens anbefalinger ligger i forlængelse af Kræftplan III, hvor det sidste år blev politisk besluttet at styrke den palliative indsats for både kræftpatienter og alle patienter med en livstruende sygdom. Målet er ifølge sundhedsdirektør Else Smith at videreudvikle og forbedre kvaliteten af den palliative indsats.

Sundhedsdirektør Else Smith

Anbefalingerne er udarbejdet af en bredt sammensat arbejdsgruppe med både læger og repræsentanter for interesseorganisationer. Aksel Wehner var med for Hospice Forum Danmark, og det var en positiv oplevelse, fortæller han.
- Jeg var meget overrasket over lægernes lydhørhed. Det var rart at føle, at jeg blev taget alvorligt, selv om jeg ikke er læge. Jeg var imponeret over den respekt, der var mellem alle deltagerne, fortæller Aksel Wehner, der er næstformand i Hospice Forum Danmark.

Ned på basisniveau
Et af rapportens hovedtræk er, at den specialiserede palliative indsats skal sive ned gennem systemet til den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken. Alle skal blive bedre til at lindre, og Det Palliative Team af specialister skal være til rådighed med rådgivning.
Hovedparten af patienter med palliative behov ønsker at tilbringe mest mulig tid i deres hjem - og dø hjemme. Derfor er det vigtigt, at kvaliteten af den palliative indsats er høj - også i hjemmeplejen, erkender rapportens forfattere.
I 2009 døde 54.272 personer, heraf døde 28,3 procent af kræft, 27,8 procent af hjerte/karsygdomme og 11,5 procent af sygdomme i åndedrætsorganer (Sundhedsstyrelsen, 2009). Dette svarer til, at ca. 36.700 personer døde af disse tre årsager, og "man må formode, at en stor del af disse personer vil have haft palliative behov", lyder Sundhedsstyrelsens rapport og fortsætter: ". det er nærliggende at antage, at en del af patienterne ville kunne hjælpes, hvis den palliative indsats på det basale niveau blev forbedret..."

Gælder alle patienter med livstruende sygdomme
Det er overvejende kræftsyge, der afslutter deres liv på hospice - ikke færre end 96 procent. Men mange kroniske sygdomme er livstruende og er således omfattet af WHO's definition af palliativ indsats. Det drejer sig fx om kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), hjertesvigt, kronisk nyresygdom og mange neurologiske sygdomme.
Derfor skriver Sundhedsstyrelsen, at "regioner og kommuner bør sikre, at der hos patienter med livstruende sygdom foretages behovsvurdering" både ved diagnosen, ved forværring af sygdommen og ved ændringer i den syges sociale situation. Læger og sygeplejersker skal altså ikke blot tænke i behandling, men i lindring og forbedring af patientens livskvalitet.
Der er grupper af patienter, der er særligt udsatte. Det drejer sig fx om uhelbredeligt syge mennesker med sværere psykisk sygdom, personer med demenssygdomme, psykisk udviklingshæmmede og indsatte i fængsler. "Det er væsentligt, at de fagprofessionelle er opmærksomme på de særlige vanskeligheder, disse patienter kan have", lyder Sundhedsstyrelsens rapport.

Uddannelse er påkrævet
Det stiller store krav til sundhedspersonalet på basisniveau, dvs. læger og sygeplejersker på sygehuse og praktiserende læger og hjemmesygeplejersker. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at de skal uddannes i palliation. Målet er intet mindre end "en høj og ensartet kvalitet af uddannelsen af alle relevante fagprofessionelle i hele landet med henblik på at sikre kvaliteten af den palliative indsats i både regioner og kommuner".
Der er sat tidsramme på: "Inden 2013 bør der undervises på relevante grunduddannelser - som minimum på de sundhedsfaglige uddannelser - i palliative begreber og kompetencer". Det er en klar forbedring i forhold til den nuværende situation, hvor der kun vies en enkelt dag på lægestudiet til indføring i palliativ behandling.
Også politikere skal holdes til ilden. Hver region og kommune bør inden udgangen af 2013 udarbejde planer for organiseringen af de palliative tilbud, pointerer rapportens forfattere, der heller ikke her glemmer de pårørende: "Ledelsen i regioner, kommuner og almen praksis bør sikre, at de fagprofessionelle er opmærksomme på de pårørendes behov."