Sygehuspræst lærer patienter at håndtere deres afmagt

17. december 2014
Når syge retter frustrationen mod Gud, sker der noget, fortæller Preben Kok


Hospitaler skal kurere, hospicer skal lindre. På hospitaler arbejder læger og sygeplejersker indenfor magtens område, vil sygehuspræst Preben Kok sige. På hospicer står de over for det, de er magtesløse over for: døden.

Det er vigtigt at erkende denne forskel, for den afgør hvilken behandling, man giver patienten - og, vil nogen sige - hvordan man ser på patienten. Er patienten et sygdomstilfælde eller et helt menneske?

På grænsen mellem magt og magtesløshed møder vi mennesket, som det er, fuldstændig afklædt for alle muligheder. Og lige her har Preben Kok gennem 40 år oparbejdet en særlig ekspertise. For når alle muligheder er udtømte, står det umulige og det fuldstændig uoverskuelige tilbage. Og det skal patienten lære at håndtere.

Der er ingen forskel på juletid og almindelige hverdage, fortæller Preben Kok. Han oplever, at sundhedspersonalet tror, der er brug for ekstra sjælesorg omkring julen, men når det kommer til stykket har patienten blot brug for samme nærvær og omsorg som alle andre dage i året.

Efter mørke kommer nærvær

- Når jeg møder mennesker i meget alvorlige situationer, spørger jeg: "Taler du med Gud om det?" Utroligt mange siger "ja". Der er ikke mange ateister i et fly, der styrter ned! siger Preben Kok med et glimt i øjet. Og derefter om den samtale med patienten, som typisk udspiller sig:

"Hvad beder du om?", spørger Preben Kok.

"Jeg beder om at blive rask", svarer patienten som regel.

"Det ser ikke ud til at det hjælper - hvorfor så bede til Gud?" lyder sygehuspræstens barske svar.

"Jamen, hvis jeg ikke har Gud, har jeg ingenting", svarer patienten.

Og da fortæller Preben om Guds søn, der var "dårlig til at dø", som han udtrykker det.

- I Gethsemane have beder han sig fri for det, der venter ham og disciplene sover. Når vi er døende, er vi alene. Når patienten hører, at Guds søn var i samme situation, forstår de, at magtesløsheden er et vilkår. Og at man har lyst til at klage, ligesom Jesus, der råber: "Gud, hvorfor har du forladt mig?"

Preben Kok har talt sig varm og fortsætter:

- Der kom et stort mørke, og pludselig siger Jesus: "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd". Efter mørket, afmagtens mørke, sker der en forandring, så han oplever, at Gud er til stede, og at han ikke er alene.


Ret din frustration mod den rigtige

Sådan virker Preben Koks særprægede form for sjælesorg. Den udfolder han i bogen "Skæld ud på Gud", som er solgt i 32.000 eksemplarer. Salgstallene tyder på, at danskere i krise har behov for denne grænseoverskridende form for terapi.

- Vi kan arbejde terapeutisk i både psykologien og teologien. Psykologien virker indenfor tredje revle, hvor vi selv kan bunde og revlen kommer til syne, så vi kan kravle op på den igen. Men udenfor tredje revle er vi magtesløse, og her må vi overlade tingene til Gud. Her tager præsten over fra psykologen, siger Preben Kok.

Hans tese lyder: "Når du retter din frustration mod den rigtige, kan den forløses. Ellers vender den tilbage som tyngde, angst og depression".

Preben fyrede Gud

- Derfor foreslår jeg, at man retter vreden mod Gud: "Jeg synes ikke, du passer godt nok på mig!" Det nytter ikke, at man skælder lægerne eller familierne ud. Det forløser ikke. Vreden skal rettes mod Skaberen. Alle andre niveauer er for lave. Når vreden kommer derhen, sker der noget.

Og Preben Kok ved, hvad han snakker om. Han var selv som ung syg i to perioder på to år, den ene gang var sygdommen livstruende. Magtesløsheden var så frustrerende, at han "fyrede" Gud. Men Gud forsvandt ikke, og det var endnu mere frustrerende. Men siden opdagede han, at magtesløshed kan være kreativ. "I magtesløshed kan man skabe et liv, ingen havde regnet med", som han udtrykker det.

- Da jeg var mest langt ude, fyrede jeg Gud. Og opdagede at han ikke gik. Tænk, at have en Gud, man ikke ønsker, men som alligevel ikke er til at komme af med! Når man fyrer Gud, mærker man, at han er der, siger Preben Kok.

Der er en magtgrænse

Det er baggrunden for, at han nu i 40 år har fået lidende og dødssyge patienter på Vejle Sygehus til at fyre Gud, skælde ud på Gud og ja, klage til Gud i samme stil som Bibelens forfattere ind imellem gjorde det. Og det forløser noget hver gang, fortæller han.

Derfor bruger han tid på - også i foredrag og coaching af sundhedspersonale - at afklare, hvad vi mennesker har magt over, og hvad vi ikke kan gøre noget ved.

- Der er en magtgrænse i livet. Under den har vi magt, over den har vi ikke. Dér har Gud magten.

En grænse er det sted hvor man møder det nye, kommer ind i et nyt land, betaler med en ny valuta og taler et nyt sprog. I gamle dage, når et menneske havde nået sin grænse og overskred grænsen, talte man et nyt sprog, trådte ind i en ny kultur og overgav sit liv til Gud.

Erkendelse løser op for stress

I dag er magteløsheden kommet tilbage, der er sket et paradigmeskifte, et grundholdningsskifte, og det er sundt, mener Preben Kok.

- Når vi ikke anerkender magtgrænsen, får vi stress. I dag kan vi give en anden stressbehandling end tidligere, fordi vi erkender, at vi er magtesløse. Vi kan lade være at stille så store krav til mennesker.

- Når man har magt, har man ansvar, og lever man ikke op til det, får man skyld. Vi bliver nødt til at skelne mellem, hvad vi har ansvar for og magt over, og hvad vi ikke kan gøre noget ved. Når bogen hedder 'Skæld ud på Gud' er det fordi, det er vigtigt at placere ansvaret hos Gud, slutter Preben Kok.

Af Svend Løbner