Ung med døden tæt på

Jeg er en pige på 20 år, som besluttede mig for at blive frivillig på hospice for at prøve noget helt andet, end jeg ellers havde prøvet. Mine tanker, inden jeg startede, gik meget på, hvordan det var at omgås døende og om, hvordan de så ud. Jeg tænkte på, om jeg overhovedet kunne bidrage med noget fornuftigt, når jeg ingen erfaring havde.

Jeg blev modtaget virkeligt godt af både personale og andre frivillige, som satte mig hurtigt ind i dagligdagen som frivillig på Hospice Svanevig. Som ung følte jeg, at døden var tabubelagt, men efter 10 måneder på hospice, har mit syn fuldstændigt ændret sig. Efter at have deltaget i kurser på hospice, har jeg taget stilling til min egen død og derfor fået snakket med mine forældre og bedsteforældre om, hvilke ønsker de har i forhold til deres egen død. Døden er blevet et mere håndgribeligt begreb for mig, selvom jeg er "ung og udødelig".

Det at være ung på hospice kan være udfordrende, da de fleste er i den ældre målgruppe og har meget livserfaring og ser anderledes på mange problemstillinger, samtidig kan det være en fordel at være ung. Jeg føler i hvert fald, at folk på Svanevig ser på mig som fuld af liv og energi. Det er en rar indvirkning at have på omgivelserne på Svanevig.  

Jeg blev helt forelsket i den stemning, der er på Svanevig og tilbringer gerne tid der. Jeg vil sige, at det at være på Svanevig har gjort, at jeg tænker meget over at leve livet fuldt ud og ikke skulle fortryde noget. Jeg har fået tænkt over nogle ting, jeg ikke normalt ville tænke over, fordi jeg har fået andre mennesker i min omgangskreds - hvilket jeg sætter stor pris på. Jeg håber, at jeg har været ligeså givende for Svanevig, som Svanevig har været for mig. Det er intet mindre end et fantastisk sted for både patienter, personale og frivillige. Tak!