Vestdansk børnehospice

03. december 2018
Det er med glæde, at vi i Hospice Forum Danmark nu erfarer, at rammerne for et kommende Vestdansk Børnehospice er lagt fast

VESTDANSK BØRNEHOSPICE

Det er med glæde, at vi i Hospice Forum Danmark nu erfarer, at rammerne for et kommende Vestdansk Børnehospice er lagt fast, og det som forventet bliver i tilknytning til Hospice Djursland.




Det er en milepæl i et mangeårigt arbejde for at udbrede palliationen til børn og unge.


Havde Sankt Lukasstiftelsen ikke taget det store skridt, og for egen regning og risiko etableret det første børnehospice Lukashuset, så var vi ikke nået der til, hvor vi er i dag.


Der er lovgivningsmæssigt et stykke vej endnu, før børn får samme rettigheder som voksne.

Vi kan heller ikke forvente, at fire pladser i øst og vest kan løse opgaven fuldt ud, men det bliver en kærkommen hjælp til de familier, som er i den ufattelig vanskelige situation, som det at have et barn med uhelbredelig sygdom.


Vi ønsker, at Hospice Djursland får den bedste støtte til at gennemføre projektet

Olav Nørgaard, landsformand Hospice Forum Danmark